Leif Panduro fejres som årets klassiker 2023

19.09.23
Den satiriske forfatter og dramatiker Leif Panduro var en markant stemme i 1960-70'ernes modernisme. Hans værker skildrer utilpassede karakterer, der forsøger at finde sin plads i samfundets snærende rammer. Lær mere om forfatteren, bestil hans bøger og kom i gang med en kryds og tværs om danske klassikere i anledning af klassikerdagen d. 19.9.23

Oprindeligt skrevet af Britta Riis Langdahl, Litteratursiden.
Foto: Erik Gleie, Ritzaus


Leif Panduro (1923-1977) er især kendt for romanerne Rend mig i traditionerne (1958) og De uanstændige (1960). I de satiriske romaner vender han den trygge og normale hverdag på vrangen for at afsløre, at samfundets regler og normer grænser til det absurde. Gennem sine markante karakterer og komiske situationer træder Panduro frem som en væsentlig stemme i 1960-70'ernes modernisme. En tid, hvor der blev sat kritisk-ironisk spørgsmålstegn ved de gængse værdier.

Panduro tager pulsen på danskerne og samfundet i en bred vifte af værker, der spænder fra bøger og filmatiseringer til radio og populære tv-spil:

I dette portræt kan du læse mere om Leif Panduros forfatterskab.

Meget mere Panduro!

  • Flere sider af Panduros liv og forfatterskab bliver udfoldet i artiklen: Den sjove tandlæge, der blev Danmarks nationalpsykiater af forfatter og cand.mag. Johan Rosdahl fra klassikerkomitéen.
     
  • De ikoniske værker kan findes som lydbog og/eller e-bog på  eReolen.dk/Panduro .
     
  • De filmatiserede romaner og de populære TV-spil kan ses på filmstriben.dk/Panduro. Brug dit bibliotekslogin.
     
  • Løs Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes kryds og tværs om danske klassikere. Find kryds og tværsen i udlånet på dit bibliotek og løsningen her på fmbib.dk. God fornøjelse!