John Chr. Jørgensens hovedærinde med denne bredt fortællende biografi har været at give et billede af mennesket - personligheden - Leif Panduro. Hertil hører selvsagt også en gennemgang afforfatterskabet, som dette udfoldede sig fra Rend mig i traditionerne i 1958 over det meget frugtbare samarbejde med Palle Kjærulff-Schmidt om TV-produktion til den sidste roman Høfeber og Pandurostidlige død i 1977, hvor han havde adskillige projekter på bedding. Men omtalen heraf er underordnet livshistorien: den besværlige barndom (en far, der stak af, en sindssyg mor), den fornuftigetandlægeuddannelse, der skaffede brød på bordet, indtil forfatterskabet kunne bære, og ægteskabet der var stabilt nok til at holde - også i krisetider. Her fortælles med mange detaljer omdagligdag, familie og venner, og der bringes megen dokumentation i form af interviews, breve etc. Det er levende og nærværende stof, undertiden lidt uoverskueligt, men med mange skarpe iagttagelserog såvel morsomme som meresørgelige sekvenser. Bogen henvender sig således ikke specielt til den litteraturhistorisk interesserede (der er ganske vist et noteapparat), men vil sikkert i lige såhøj grad blive læst af 99.4 fans