e-reolen

eReolen.dk

Adgang
Fri adgang for alle
eReolen.dk er bibliotekernes digitale udlånsservice med et omfattende katalog af danske e-bøger og netlydbøger - lige til at streame eller downloade gennem eReolens app.

eReolen.dk's mange tilbud

eReolen.dk består af et omfattende udvalg af e-bøger, netlydbøger, og podcasts for børn, unge og voksne.

Det er også muligt at søge engelske e-bøger og netlydbøger frem på eReolen.dk. Bøgerne stammer fra eReolens søsterside eReolen Global. Der er også tilføjet en række podcast serier fra bl.a. Gyldendal, Zetland, Tænkepauser og 100 Danmarkshistorier.

Bøger er underlagt 2 lån ad gangen pr. 30 dage, podcast serierne kan lånes ubegrænset.

Der er tre forskellige lånemuligheder

  1. En klikmodel, hvor bøgerne er tilgængelige med det samme (typisk bøger, der er mere end et halvt år gamle)
  2. En licensmodel, hvor du kan reservere bogen, hvis den ikke er ledig
  3. Ekstra lån, hvor titler kan lånes ubegrænset ud over max. lånet. (Titlerne er synliggjort med et lyseblåt ikon på bogforsiden)   

Vejledning

  1. Hent eReolens app i App Store eller Google Play. Eller gå ind på eReolen.dk fra din PC.
  2. Log ind med dit lånernummer og pinkode til biblioteket, Vælg Bibliotek, det skal naturligvis være Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne.
  3. Du skal være bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune for at benytte eReolen hjemmefra via Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne.
  4. Ud at rejse? Download titlerne til offline læsning hjemmefra inden afrejse ved at trykke på de tre prikker i øverste højre hjørne. Undlad at logge ud af appen, da internetforbindelse kræves for at logge på igen.

Ebogslæsere

Det er desværre ikke muligt at bruge eReolen på Amazon Kindle eller tilsvarende dedikerede læsere.

Find hjælp i eReolens egen hjælpefunktion