Hvad læser Mich Vraa?

23.09.24
Onsdag d. 13. november taler Mich Vraa med Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes Camilla Sejerøe om "Under en anden himmel" på Broby Bibliotek. Som optakt til forfattertalken har vi stillet Mich Vraa tre spørgsmål. Læs med og find din billet til arrangementet herunder.

Hvad læser eller lytter du til for tiden? Hvilken bog vil du anbefale til andre?

På papir: Michael Palins "Michael Palin's Hemingway Adventure" og Erica Jongs "Sappho's Leap". På skærm: Manus til min næste roman"Ithaka", som jeg netop er færdig med! På skærmen: Valérie Perrins "Vand til Blomster".

Hvilken bog vil du anbefale til andre?

All of the above! Og to romaner, som har betaget mig: "Elskeren" af Marguerite Duras og "Kirke" af Madeline Miller. 

Hvad betyder biblioteket for dig? 

Det er et sted, hvor jeg møder mine læsere, og hvor mine læsere møder mine bøger. Og mig når jeg kommer forbi til et arrangement som dét i Broby. Jeg er ikke nogen flittig låner, hvilket hænger sammen med at jeg helst køber bøger. Jeg er uforbederlig samler!


Køb billet til forfattertalken med Mich Vraa om "Under en anden himmel"

Foto: Aller Media, Mega