Er du vild med bøger, og vil du gerne dele din læseoplevelse?
I en læsekreds læser alle den samme bog og diskuterer den bagefter.
Vi hjælper jer godt i gang.
Kom godt i gang
Er I allerede en gruppe, der ønsker at oprette en læsekreds?
På biblioteket vejleder vi i læsekredsegnede bøger og hjælper med at skaffe bøgerne hjem. Efter ønske finder vi også gerne anmeldelser eller analyser af bøgerne. I er velkomne til at mødes i jeres læsekreds på biblioteket.
Er du ikke med i en gruppe?
Biblioteket søsætter om efteråret temalæsekredse i Faaborg og Årslev. Bibliotekaren vælger og bestiller bøger til hver mødegang i læsekredsen. Bibliotekaren deltager også første gang, I mødes i læsekredsen, medbringende tips til at komme godt fra start.
Hold øje med fmbib.dk i efteråret, hvor biblioteket tilbyder nye temalæsekredse i Faaborg og Årslev.
Lånerkort og låneregler
Læsekredse får et lånerkort, der er tilknyttet en kontaktperson i jeres læsekreds. Herefter kan læsekredsens medlemmer låne og aflevere bøger samlet eller enkeltvis. Bøgerne udlånes altid på læsekredsens lånernummer/lånerkort, og de er allerede udlånt ved afhentning på biblioteket.
Afhentning af læskredsbøger kan kun ske i bibliotekets betjente åbningstid.
Det er op til læsekredsen at have overblik over, hvem der hæfter for den enkelte titel. Notér f.eks. navn og bogens materialenummer/stregkodenummer.
Læsekredse betaler ikke bøder.
Vi anbefaler at bestille bøger fra 14 dage før ønsket afhentning.