Efterårstid er læse(kreds)tid!

05.10.22
Efterårstid er læse(kreds)tid. Her finder du inspiration til gode læsekredsbøger, og du får nys om alle de bibliotekstilbud, der kunne være relevante for dig og din læsekreds. Vil du gerne med i en læsekreds, er der også hjælp at hente.

Nyt idékatalog, nye inspirationsarrangementer

I Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes nye idékatalog får du fif til at komme i gang med den gode samtale om en bog, og du finder frem til de aktiviteter, der kan være relevante for dig og din læsekreds, hvis I søger ny inspiration.

Kender du f.eks. Lynlitteraturspillet?

Ved du, at der hvert år - om foråret og efteråret - er bogcaféer på Ringe, Årslev og Faaborg Biblioteker? Her præsenteres en række bøger inden for et bestemt emne. Dette efterår er emnet "Det bedste fra 2022".
Find billet til:

Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes nye idékatalog kan du dykke ned i lige her →

Inspiration til læsekreds

Du finder også kataloget på dit bibliotek. 

Mangler du en læsekreds?

I en læsekreds bliver du ikke kun præsenteret for god litteratur, du møder også nye mennesker og hører andres tanker og idéer. Måske er tankerne overraskende, måske kaster de lys over bogen på en helt ny måde. I al fald er det dejligt at være sammen om litteraturen. 

Søger du en læsekreds at blive en del af? Kontakt da dit lokale bibliotek, hvor du kan høre mere og blive skrevet op til en læsekreds.