Anne-Marie Vedsø Olesen er en af de forfattere, som virkelig formår at skabe en fortælling og hive læseren med fra allerførste side. Og nyeste skud på stammen, i et allerede storartet forfatterskab, er serien ”Vølvens vej” om den unge Snehild og hendes vej ind i livet og rollen som vølve. Serien foregår i jernalderen og er inspireret af nordisk mytologi, og hold nu op, hvor er det bare godt skruet sammen.