Ugens boganbefaling: romanen "Detransition, baby"

Hvordan skaber man en heteroseksuel familie, som ikke er defineret af hetereonormative forestillinger? En queer familie med hjerterum. Det er det Ames leder efter i 'Detransition, Baby', der er en roman om køn, identitet, familie, venskab, mørke, håb og drømme.

Ames har gjort sin chef Katrina gravid. På trods af, hvad han troede var muligt. Selvom han gerne vil skabe et dybere forhold til Katrina, har han en fortid, som gør det svært at acceptere faderrollen. Ames har nemlig været transkvinde. Navngivet James ved fødslen, men først da hun begyndte at leve som Amy, var hun sig selv. Men da Amy annoncerer for sin daværende kæreste Reese, som også er transperson, at hun vil gennem en detransition, brister forholdet, og Ames mister hele sit netværk.

Flere år efter leder Ames efter en måde at være familie på, hvor han ikke bliver fader, men forælder og samtidigt kan tilføje noget queerness til sit liv igen. Det kan Reese måske bidrage med. Hun længes efter at blive mor og ville aldrig kunne se Ames helt som en normativ mand. Samtidig er det Ames’ mulighed for også at stifte den familie med Reese, som han ønsker sig. Måske er det i denne trio, de alle kan finde den kærlighed og den familie, de ønsker.

'Detransition, Baby' er en roman om at være transperson, men også om alle de mange forskellige måder, man kan være mand og kvinde på. For James og Ames er ikke den samme, og i det transmiljø, vi oplever igennem Reese og Amy, er der mange måder at være menneske og køn på.
I bogen oplever vi, hvor udsatte transpersoner er, hvordan de nægtes basale rettigheder, er i samfundets bund og må leve med meget vold og smerte. Reese og Amy viser et meget nuanceret og reflekteret billede af et miljø, men også af nogle mennesker, der forsøger at finde en vej i livet med glæde og lykke på trods af stigmatisering, fremmedgørelse og tabuer. Romanen påtaler uligheden mellem hvide og sorte transpersoner og mellem de få velhavende transpersoner over for den store gruppe, der lever på samfundets bund og er vidne til mord og selvmord i deres nærmiljø.

Torrey Peters skriver rasende godt. Peters forstår det indre livs facetter, dybder og bølger som få, og hendes personers historie og identitet er beskrevet med enorm indsigt og finfølelse. Personerne lever i en kompleks verden og med de komplekser, som deres liv giver dem. De er både underdanige og dominerende, kyniske, sårbare, ironiske, ligefremme og alt muligt andet. De besidder en særlig viden og refleksionsevne, men har ligesom alle andre mennesker fejl.

Romanen forsøger ikke at fjerne smerten eller de uacceptable kår transpersoner lever under, men Torrey Peters skriver om det på en måde, så man også kan bære det og tage det med ud i verden og give det videre.

Anmeldelsen er skrevet af Katja Petersen til litteratursiden.dk