Fra ung til voksen
Det kan være svært at finde sig selv når man er teenager, og være nødt til at balancere tilstanden mellem barn og voksen. Det gælder også når man er glad for at læse, og den niche har forlagene og forfatterne i mange år fyldt ud med kategorier som ”Ungdomsbøger” og ”Young Adult” (YA).
Men mange nye og etablerede læsere kan måske nikke genkendende til, at man som teenager er begyndt at læse voksenbøger, fordi man ikke har kunnet spejle sig selv i ungdomsbøgernes og YA’s univers af skolegårde, klasseværelser, gossip og romance – eller i fantasygenrens utrolige verdensbilleder. Men hvor går man så hen som ung læser?
Vi præsenterer her et godt udvalg af begynderbøger, som man kan kaste sig over hvis man som 13-16 årig vil springe direkte til voksenbøgerne, uden det nødvendigvis bliver for krævende, højpandet eller skummelt.