Ugens uhyggelige boganbefaling: "Vi har altid boet på slottet"

Skrevet til litteratursiden.dk af Pia Bechmann.

Merricat Blackwood er 18 år og bor i et storslået hus bag hegn og sammenfiltret krat i en lille landsby sammen med sin søster Constance, onkel Julian og sin elskede kat Jonas. Alle andre i hendes familie er døde. Det er de færreste, der overlever arsenik i sukkerskålen ved indtagelsen af bærdessert. Men den lille familie føler sig lykkelige i deres egen lille isolerede boble og er meget påpasselige med ikke at lukke folk indenfor. Men da fætter Charles pludselig dukker op og kræver sin ret som overhoved, går det grueligt galt.

Det er mere end glædeligt, at gyserklassikeren ’ Vi har altid boet på slottet’ fra 1962 nu endelig er oversat til dansk. Shirley Jackson var foregangskvinde inden for den moderne gotiske roman og udgav en række horrorfortællinger, hvoraf den mest kendte herhjemme nok er ’The Haunting of Hill House’ fra 1959, der lige nu er aktuel som Netflix-serie.

Hendes mest anmelderroste, men også udskældte, udgivelse var novellen ’The Lottery’, fra samlingen ’The Lottery and Other Stories’, 1949. På dansk er ’Lotteriet’ udgivet som en grafisk roman med titlen ’Shirley Jacksons Lotteriet: den autoriserede grafiske fortolkning’, illustreret af Shirley Jacksons barnebarn Miles Hyman. Igen er landsbyen og familier omdrejningspunkt sammenkoblet med et bizart høstritual, der får mavegalden til at skvulpe.

Shirley Jackson var en mesterlig fortæller og forfatter, som skrev de mest ildevarslende fortællinger om foruroligende landsbysamfund, sære familier og huse hjemsøgt af fortidens spøgelser. Den underspillede stemning i ’Vi har altid boet på slottet’ er umiddelbart både munter og lykkelig, men som læser ved man, at der stikker noget under. Noget er ravruskende galt, men hvad og hvorfor bliver først gradvist afsløret som handlingen skrider frem.

Leonora Christine Skov har skrevet et meget spændende og interessant forord om Shirley Jacksons forfatterskab, hendes samtid og romanens tematikker.