Ugens boganbefaling: Rosa Liksoms "Elven"

Af finske Rosa Liksom har vi på dansk de to stærke romaner "Kupé nr. 6" og "Oberstinden", hvor den fælles finsk-russiske historie undersøges. Liksom undersøger også i sin nye roman "Elven", men denne gang i det helt nære.

Ved en elv, der skiller Finland og Sverige, møder vi en ca. 14-årig kvindelig jeg-fortæller, der sammen med sine nabobørn får besked på at føre familiernes kvægbestand over elven i sikkerhed i Sverige under Laplandskrigen i september 1944. Fortællerens mor er gravid og begiver sig af sted i forvejen, mens hendes far er indrulleret i krigen.
Nu følger en meget kaotisk flugt, hvor det kun svagt fornemmes, hvem af de henholdsvis russiske, tyske og finske soldater der udøver magt og er ven eller fjende. Børnene oplever under flugten en magtesløs vilkårlighed, der giver dage med pludseligt håb i form af f.eks. varm suppe, spiselige bær i skoven, overnatninger i stalde, men også frygt og nød i form af f.eks. køers flugt og regulær sult og tørst. Det virker ikke, som om soldaterne udgør den største fare, men der er også en underforstået frygt for vold og overgreb.

"Elven" er en spændende flygtningehistorie set fra børns vinkel. Sproget er sprudlende poetisk og nært, grusomhederne beskrives lige-på og ufordøjet, og man får som læser lyst til at hjælpe hovedpersonen og hendes venner, som er forladte og overladt til skæbnen.

Jeg vil helst ikke fortælle for meget, for selvom historien på mange måder er langsom og dvælende, sker der virkelig meget, som man venter i spænding på. Jeg vil dog nævne, at børnene også placeres længe i en flygtningelejr om vinteren i det iskolde Lapland, og at det er umuligt for læseren ikke at tænke over, hvordan det er at være på flugt. Endelig skal det nævnes, at noget af det magiske ved bogen er, at man som læser kommer tættere på køers meget menneskelige sind, og jeg forstår nu, at en ko kan give varme og kærlighed til de forladte.

Anmeldelsen er skrevet til litteratursiden.dk af Thomas Damholdt