Ugens boganbefaling: romanen "Selma"

Anmeldelsen er skrevet til litteratursiden.dk af Frederik Schøler.

Det er utroligt, at det kan lade sig gøre selv i en ret lille bog at bygge hele verdener og befolke den med karakterer, der virker ægte og fejlbarlige, almindelige, interessante og såre menneskelige. Det kan Hannah Lutz i sin roman om kvinden Selma.

Romanen handler om Selma på 66, der er mor til Olga og søster til Stella. Selmas mor og mormor døde tidligt, fordi familien bærer på et gen, der disponerer kvinderne for brystkræft. Selma er veninde med Venja, de er nonbinære og har en dejlig café. Når de går i svømmehal sammen, bruger de dameomklædningen, da det føles mest trygt. Mænd er der ikke mange af i romanen, og det er fair, for den handler om kvinden Selma. Om hvordan hun er kvinde, pensioneret, mod alle odds fylder 66 og dermed bliver slægtens længst levende kvinde, så længe nogen husker. 

Selma bor i Ekenäs en svensk-finsk by, der vokser frem på romanens sider, efterhånden som kvinderne bevæger sig rundt i den. Ligesom alle andre er der noget, som gør Selma til noget helt særligt. Hun har også sit eget temperament, er som nævnt blevet 66 og deraf følger også nogle udfordringer. Venja får en kæreste, og datteren Olga tager på sommerferie – hun interesserer sig glødende for bjergarter og skriver postkort med frimærker hjem til Selma. Hun kan egentlig godt synes, det er kedeligt, når hun er sammen med Olga, men hun savner hende og begynder at skrive breve tilbage.

Nogle af Selmas udfordringer kommer jeg aldrig til at møde, fordi jeg ikke er kvinde eller er nødt til at finde ud af, hvordan man er det. Men det gør ikke 'Selma' til en mindre læseoplevelse, der i sin voldsomme stilfærdighed har ført mig ind i en verden med god kaffe og kager, irriterende turister og plads til udfordringer og dilemmaer ved at være kvinde på den måde, man nu er blevet det – om den så har været barsk eller selvfølgelig.

Hannah Lutz er fra 1984, skriver kortfattet og letflydende på en måde, der, selv om den ikke er så vild, minder mig om Amalie Smith og Lea Marie Løppenthin. Hun er opvokset i Finland og har boet de sidste mange år i Danmark.