Lokale udvandrere: Niels Peter Hansen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
06.03.23
I forbindelse med bibliotekernes temasamarbejde, præsenterer vi historierne om en række lokale udvandrere fra Faaborg-Midtfyn, lavet i samarbejde med de lokalhistoriske arkiver. Udvandrerne kan også ses i udstillinger på alle fire biblioteker i kommunen.

Niels Peter Hansen

Født 1887 på Lundegård i Tarup, Sdr. Nærå sogn.

Niels var næstyngst i en børneflok på syv. Da han var 11 år døde hans far. Han blev uddannet snedker, og som 20-årig sejlede han fra København til New York. Han fortsatte til Californien og blev ansat hos pianofirmaet Sherman&Clay som klaverstemmer. 


I 1916 giftede Niels sig med Andrea Nebeling fra Bogense. Hun var 3 år tidligere ankommet til Californien. Parret boede i Stockton, hvor to døtre og en søn kom til verden. Men i 1928, hvor Niels fik amerikansk indfødsret, var de flyttet til San Francisco. Her boede de stadigvæk i 1950, hvor Niels og hustruen besøgte Danmark og deltog i en stor familiefest i fødehjemmet Lundegård.

Lavet i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv for Sdr. Nærå og Årslev Sogne.