Lokale udvandrere: Esther Andersen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
09.04.23
I forbindelse med bibliotekernes temasamarbejde, præsenterer vi historierne om en række lokale udvandrere fra Faaborg-Midtfyn, lavet i samarbejde med de lokalhistoriske arkiver. Udvandrerne kan også ses som udstillinger på alle fire biblioteker i kommunen.

Esther Andersen

Født i 1905 i Sdr. Nærå.

Esther var datter af karetmager Kristen Andersen og hans hustru Kirsten. De boede på Torpegårdsvej 1, i Sdr. Nærå.

Esther var nr. 2 ud af 5 børn. Da hun var omkring 20 år rejste hun til Holland, hvor hun senere blev gift og fik 6 børn. Hun boede i samme gade hele livet i en bydel i Rotterdam.

 

Hun lavede meget håndarbejde, som hun donerede til basaren i Den Danske Sømandskirke i Rotterdam. Hun glemte aldrig hun var dansk og havde altid et lille dannebrogsflag stående.

 

Hun kom flere gange på besøg i Danmark, også i sit barndomshjem i Sdr. Nærå, men hun flyttede aldrig hjem igen. Hun døde i 2008, 103 år gammel. Hendes familie bor stadig i Holland.

 

Lavet i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv for Sdr. Nærå og Årslev Sogne.