FNs verdensmål 6

Fejring af FNs verdensmål: Verdensmål 6

UGE17 er bibliotekernes nye landsdækkende temauge, hvor vi i uge 17 fejrer FN’s 17 verdensmål og sætter fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om verdensmålene for bæredygtig udvikling. Vi tæller ned til UGE17 ved hver uge at bringe en artikel om hvert verdensmål.

Verdensmål 6 - Rent vand og sanitet

Rent vand og ordentlige toiletter redder millioner af børneliv.

Indhold i denne artikel:

Hvad går verdensmål 6 ud på?

Verdensmål 6 siger, at alle mennesker i verden skal have lige adgang til drikkevand, sanitet og hygiejne, hvilke også indebærer ordentlige toiletforhold og kloakering. 

Det er helt nødvendigt at sikre verdensmål 6, hvis vi vil opnå verdensmål 3 om sundhed for alle.

Rent vand og sanitet er en af de vigtigste forudsætninger for sundhed.
Dårlige toiletforhold og urent drikkevand kan føre til diarré, der er en af de største dødsårsager globalt, især for børn.

I 2019 døde flere end 1.300 børn hver eneste dag på grund af diarré.

På verdensplan har der været fremgang.
I dag har tre ud af fire mennesker nu adgang til rent vand, og over halvdelen af jordens befolkning har nu ordentlige sanitære forhold.
Det betyder også, at antallet af dødsfald fra diarrésygdomme er halveret siden 1990.

Men der skal mere fart på, hvis verden skal nå målet inden 2030.
I verden er der nemlig stadig tre milliarder mennesker, som ikke kan vaske deres hænder i hjemmet, og der er over en milliard mennesker, som fra dag til dag er usikre på, om de kan få rent vand at drikke.

Vores grundvand er godt, men sprøjtegifte finder vej til drikkevandet

I Danmark har vi generelt stabil og lige adgang til rent drikkevand. 

I en dansk kontekst handler målet derfor især om kvaliteten af drikkevandet med fokus på at forhindre forurening af grundvandet.

De fleste steder er grundvandet af god kvalitet, men tidligere tiders sprøjtegifte truer drikkevandet.
Ud fra stikprøver kunne miljøstyrelsen i 2018 konstatere, at cirka 26 procent af grundvandet overskred miljøstyrelsens grænseværdi for pesticider.
I 2019 var det tal steget til hele 45 procent. Og siden 2020 er der blevet fundet rester af sprøjtegifte i over halvdelen af drikkevandsboringerne.

Årsagen til stigningen er, at man finder flere og flere nye giftstoffer i det forurenede vand.
Et eksempel er den fynske by Krogsbølle, hvor der er blevet målt sprøjtegifte i drikkevandet i niveauer 44 gange den tilladte grænseværdi. Når vandværkerne finder giftrester i drikkevandsboringerne, tager de ofte konsekvensen og lukker boringen.
Siden 1994 er mere end 500 boringer blevet lukket på grund af sprøjtegift, men ingen kender det præcise tal.

Mange giftrester kommer fra landbruget, men gartnerier, planteskoler, juletræsplantager, golfbaner og nogle haveejere bruger også sprøjtegift.

Når vi finder sprøjtegift i grundvandet, ved vi derfor ikke altid, hvor giften kommer fra.

Mange af de gifte, som bliver fundet i grundvandet nu, er sivet ned i jorden for mange år siden og er heldigvis blevet ulovlige i dag.
Men nye stoffer dukker hele tiden op, og vi finder stadig rester af godkendte sprøjtegifte, når vi undersøger grundvandet.

Hvem arbejder med Verdensmål 6 ”Rent vand og sanitet” i Danmark? 

Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening er en af de aktører i Danmark der arbejder for at  forhindre forurening af grundvandet.
De kæmper bl.a. for at sprøjtegifte forbydes i de områder, hvor grundvandet dannes og pumpes op, at private og offentlige aktører presses til at lægge sprøjtegiften væk, og at de sprøjtegifte, som vi med sikkerhed ved kan ende i grundvandet og drikkevandet, forbydes.

Derudover har Danmarks Naturfredningsforening kørt forskellige kampagner som f.eks. "Rent drikkevand, tak!" samt kampagnen "Vores Drikkevand".
Kampagnerne indsamlede tilsammen over 70.000 underskrifter for at beskytte vores drikkevand ved at forbyde brug af sprøjtegift dér, hvor grundvandet dannes, og hvor det pumpes op.
Underskriftindsamlingen har blandt andet ført til, at sprøjtegifte skal forbydes der, hvor drikkevandet pumpes op i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Frem til år 2022 har kommunerne og landbruget skullet finde lokale løsninger for at stoppe brugen af sprøjtegift i disse områder.
Derudover blev der på finansloven for 2022 sat penge af til at skabe drikkevandsparker - natur eller økologisk landbrug - på de sårbare jordområder, hvor drikkevandet dannes.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder videre for et totalt sprøjteforbud i Danmark.

Plastic Change
Plastikforurening er at finde overalt, fra dybhavet og Marianergraven til toppen af Mount Everest til indlandsisen på Arktis.
Det udgør en større og større trussel for vores natur- og havmiljø, økosystemer, samt klimaet og menneskers sundhed. Og det bliver kun værre – det forventes, at i 2040 vil plastikforurening være tredoblet, og 80% af den forurening vil udgøre engangsplastik.

Plastic Change kæmper derfor for at stoppe forureningen med plastik i vores havmiljø og grønne områder.
De forsøger a finde en løsning på hvordan vi bruger plastik, så vi kan spare på jordens ressourcer, når vi producerer og samtidig forhindre, at det ender som affald og forurening, når vi er færdige med det.

Det gør de bl.a. ved:

  • At mobilisere og engagere befolkningen med oplysning om konsekvenserne med plastikforurening, og hvad de mener, er løsningerne til det
  • At arbejde med politik og grøn lovgivning og kæmpe for nationale mål for reduktion og genbrug af plastik
  • At samarbejde med industri-aktører om konkrete løsninger i praksis og industriel innovation
  • At indsamle viden, lave undervisningsforløb og uddanne bl.a. børn og unge i landets folkeskoler og gymnasieuddannelser om plastikforurening, produktion og forbrug

Hvad kan du selv gøre?

Udover at donere midler til de organisationer i Danmark, der kæmper for rent vand og sanitet i Danmark, kan du gøre forskellige ting selv. Du kan f.eks.:

  • Droppe sprøjtegiften i din egen have
  • Undgå at skylle giftige kemikalier, maling og medicin ud i wc’et. Det forurener søer og vandløb og skaber sundhedsproblemer hos mennesker og dyr.
    Aflever det i stedet på genbrugsstationen.
  • Brug en grøn blikkenslager for at nedsætte dit vand-, energi- og kemikalieforbrug
  • Tage kortere og koldere bade. Det gavner klimaet og pengepungen. En familie kan spare op til 5.000 kr. om året ved at skære brusebade ned fra 15 til 5 minutter
  • Lukke for vandet når du børster tænder, og når du sæber dig ind i badet 
  • Bruge det overskydende vand fra din tørretumbler til at vande blomster med 
  • Få dryppende vandhaner repareret. En dryppende vandhane kan spilde op til 11.000 liter drikkevand om året
  • Få bilen vasket i vaskehaller, hvor vandet bliver genbrugt
  • Deltage i World Cleanup Day den 16 september 2023 - find mere info på: World Cleanup Day 2023 

 

Tak til Verdens Bedste Nyheder for lån af indhold.

 

Oprindeligt skrevet af Helle Trolle, Ballerup Bibliotekerne.
Materialer