Ugens boganbefaling: børnebogen "Dengang Amalie fik sindssygt mange papforældre"

22.03.22
Aakeson har vanligt glimt i øjet, og bogen er god at læse op for mindre børn, så man kan få en snak om deres eller andres forskellige familieforhold.

Aakeson har vanligt glimt i øjet, og bogen om forskellige familieforhold er god at læse sammen med mindre børn.

Mange kender til at få papforældre, men hos Amalie og hendes forældre dukker den ene papmor eller papfar op efter den anden. Det går an i starten, og forældrene synes det er helt i orden, men hvem skal bestemme, hvad der skal spises, og det er lidt rigeligt, at alle papforældrene insisterer på at læse godnathistorier for hende? Til sidst får Amalie nok, så forældrene får ryddet nogenlunde op i deres kaos.

Signe Kjærs illustrationer understøtter historien meget fint. Hun har en skødesløs elegant streg med mange detaljer, der i sig selv kan danne udgangspunkt for gode snakke.

"Dengang Amalie fik sindssygt mange papforældre" er en bog, der egner sig godt til højtlæsning sammen med det 5-7-årige barn. Jeg skal selv bruge bogen til at fortælle, hvorfor mine børnebørn har om ikke sindssygt mange, så flere bedsteforældre end normalt.

Anbefalingen er skrevet af Per Månson for litteratursiden.dk - danske bibliotekers samlede side om bøger med temaer, analyser og anmeldelser. 

Materialer