Ny miniserie: Alt det lys vi ikke ser
I 2015 udkom Anthony Doerrs "Alt det lys vi ikke ser". Alt det lys vi ikke ser er tænkt som et kærlighedsbrev til den langdistancekommunikation, vi tager for givet.
Bogen har været utrolig populær blandt vores lånere, og siden 2015 har bogetværet udlånt intet mindre end 830 gange. Det må være det stærkeste bevis på, at bogen er værd at læse.
En medrivende fortælling
Marie-Laure LeBlanc mister som seksårig synet. Hendes far, låsesmeden på det naturhistoriske museum i Paris, bygger en perfekt miniaturemodel af deres kvarter til hende, så hun kan lære at finde vej hjem. Men da Paris invaderes af tyskerne under anden verdenskrig, må far og datter flygte. Med sig har de en uvurderlig hemmelighed.
Den forældreløse Werners skæbne er de tyske kulminer, hvor hans far mistede livet. Men da han en dag finder en ødelagt radio, fyldes verden pludselig med muligheder. Hans evner vinder ham en plads på et eliteakademi for Hitlerjugend, men hvor store bliver omkostningerne, når Werner tvinges til at forfølge sine ambitioner?
Langt væk i den ældgamle fæstningsby Saint-Malo lytter en ensom mand med granatchok til en for længst forsvundet stemme. Han går på opdagelse i nye verdner uden nogensinde at forlade sit hus, men alligevel får hans eventyr alvorlige konsekvenser. I et Europa opslugt af krig kolliderer skæbner uforudsigeligt.
Fra bog til miniserie
Fra i dag kan du streame miniserien "Alt det lys vi ikke ser". Det er ikke første gang, netflix lader bøger komme til det store lærred. Herunder giver vi dig en række bøger, som alle har fundet vejen til Netflix scrollende seere.