Kender du ”Verdens Bedste Nyheder”?
Det kan være en hård omgang at se sandheden i øjnene, og man kan hurtigt miste gejsten… For hvad nytter det, at FN har udarbejdet en plan for en mere bæredygtig verden? Og gør det overhovedet en forskel, om du og jeg f.eks. sorterer vores skrald og stemmer til kommunevalget?
Ja, det gør! Og derfor anbefaler Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne det uafhængige medie ”Verdens Bedste Nyheder”.
”Verdens Bedste Nyheder” laver konstruktiv journalistik og kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer. Læs for eksempel denne artikel, som kort og godt gør et mere positivt status over 2021.
Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne er samarbejdspartner med Verdens Bedste Nyheder. I år er vi f.eks. med til at markere eventet Verdens Bedste Morgen med uddeling af morgengaver og aviser på Midtfyn.
Følg med her på hjemmesiden for en oversigt over uddelingslokationer - og læs tidligere aviser her →
Så husk: det nytter - og mange steder i verden går det bedre, end vi tror!