Ugens boganbefaling: romanen "Strega"
Det komprimerede drama er lukket inde i en fjerntliggende lokation, Strega, hvor Hotel Olympic er placeret i bjergene omgivet af vild og mystisk natur. Vild og mystisk er også romanen, der med en intens stilistik med et væld af sansebombardementer udgør den ubehagelige indlevelse i jegets ydre og indre univers. Fortællingens jeg afslører allerede fra start sin viden om de foruroligende hændelser, der kommer til at ske. De gysende forudanelser gør ikke fortællingen mindre omklamrende og ubehagelig at befinde sig i. Samtidig er det en fryd at følges med romanens stærke og sanselige sprog.
Rafael tager til Strega for at arbejde på et hotel. Landsbyen er omkranset af bjerge, og er fra start til slut indhyllet i ubehag. Vi følger Rafael og bliver indfanget i hendes mørke viden. ”Senere lærte jeg at Strega var et rædselskabinet, hvor alting var stivnet i en hæslig form. Strega var en natlampe som oplyste det grimmeste i verden”
Pigerne får, efterhånden som uhyrlighederne tager til, et stærkt vi, som forstærkes da én af dem forsvinder. Deres fællesskab danner ring om den sårbarhed og styrke, der er enhver kvindes mareridt: ”Jeg vidste at en kvindes liv når som helst kan forvandles til et gerningssted.” Om det er de søvnløse nætter, det monotone arbejde på hotellet eller den drømmende fornemmelse af at være ved siden af sig selv, så er de ansatte piger sammen i den uvirkelige stilstand på hotellet, mens dagene går, og der ingen gæster kommer.
Hotel Olympic er placeret som et dæmonisk element midt i en ukontrolleret og mørk natur. Hotellet er blegt rødt ”Som et stykke kød, noget dyrisk, som dryppede og dryppede". I nærheden huserer hengemte nonner i et kloster, som ingen vil eller må nærme sig. Rundt om hotellet trænger naturen sig på som en mur af mystik. ”Vi så det grønne strække sig mod huset i desperation, som om det vidste, at det snart skulle bukke under sammen med alt andet levende.”
Det stillestående hotel uden gæster skriger i sin modsætning til det intense drama, som udspiller sig mellem karaktererne og inde i jeget. Den tiltagende svimmelhed og drømmende fornemmelse forstærkes af de stærke sanselige beskrivelser. Specielt lugtene er skrevet voldsomt frem: ” … en uforklarlig lugt af død og festligheder.” ”For enden af gangen, skjult bag et tykt forhæng i imiteret fløjl, fandt jeg en dør. I luften omkring mig hvirvlede en slags pulver. Der var en duft af mølmiddel, slagtehal.”
Holms roman er både stilsikker og vellykket. Den sansemættede stil er formet af poetiske billeder, musiske rytmer og et fortættet sprog. Fortællingen er formet af stærke symboler og ofte set gennem et spejl eller et vindue. Det virker som en slags filter, som jeget (og læseren) er lukket inde i. Virkeligheden er surreel og forvrænget, men det er ikke muligt at undgå at betragte den - gennem glas eller ind i sig selv i et spejl.
”Ingenting var virkeligt længere …”
Anmeldelsen er skrevet til litteratursiden.dk af Britta Langdahl