Ugens boganbefaling: romanen "Den italienske arv"
Anslaget for denne hjertelige og charmerende roman om livets store og små øjeblikke er et møde mellem to fremmede under 2. verdenskrig – den unge soldat Ulysses Temper og den midaldrende kunsthistoriker Evelyn Skinner – en nat i en vinkælder i Toscana, mens bomberne regner ned over dem. Sarah Winmans mastodont af en historisk roman er fortalt hen over flere årtier og skæbner og emmer af toskansk stemning, kunst og ukuelig livsglæde.
Efter krigens afslutning vender Ulysses hjem til sit gamle kvarter i London og den lokale pub ”The Stoat & Parot”. Den nussede, men livlige, pub udgør det naturlige samlingspunkt og det andet hjem for en række umage personer, som holder sammen på godt og ondt. Ulysses’ ungdomskærlighed, Peg, har i hans fravær fået en datter med en amerikansk soldat, som har forladt hende og barnet. Så Ulysses med det uselviske sind og store hjerte tager pigen til sig som sin egen.
Da Ulysses arver nogle penge, bliver de omsat til at indfri drømmen om at vende tilbage til Toscana. I Firenze starter han et pensionat sammen med en af de gamle venner fra pubben i London, og han går også i sin fars fodspor og etablerer et globusværksted. Også den eventyrlystne og selvstændige Evelyns kærlighed til Firenze bringer hende tilbage til byen flere gange, men der skal gå mange år og et lykkeligt sammentræf, før Evelyn og Ulysses’ veje igen krydser hinanden.
Med Sarah Winmans maleriske og filmiske sprog kan man i den grad mærke og smage Firenzes atmosfære. Romanen er spækket med stemningsfulde beskrivelser af landskaberne, kunsten, maden, vinen og hverdagslivet. På et bagtæppe af efterkrigstidsveer, store og fjerne verdensbegivenheder i horisonten og amerikanske film, som løfter en flig af den moderne verden udenfor, går livet sin stille gang i det lille paradis, Ulysses og hans umage flok har skabt sig i Firenze. Hver har de deres at kæmpe med, men det svære i livet dvæles der ikke ved, for Den italienske arv er mest af alt en fortælling om at vælge lyset.
Til trods for at jeg til tider fandt romanen lidt langtrukken med lidt for meget forherligelse af personerne, så er det en virkelig skøn og livsbekræftende roman. Miljøet og de historiske detaljer er levende, og dialogerne skarpe, hjertelige og underfundige. Jeg vil dog først og fremmest fremhæve hjertevarmen, venskaberne og livsmodet i denne roman, hvor man kommer til at holde af hele det brogede persongalleri.
Anmeldelsen er skrevet til litteratursiden.dk af Line Hoffgaard.