Masser af læseinspiration i november

08.11.22
Det er mørkt udenfor, julen nærmer sig, og læseåret går snart på hæld. Det er tid til at se tilbage og hive nogle af de bedste, allerstørste og medrivende læseoplevelser frem i stearinlysets skær.

Dekorativt billede af en bog.

Bogcafé : De bedste fra 2022

Årslev Bibliotek, lørdag den 12. november kl. 13.00 - 14.15

Camilla og Mai fra biblioteket, har fundet "De bedste fra 2022", og de glæder sig til at præsentere de nøje udvalgte bøger.

Denne gang er temaet: "De bedste fra 2022". Så spænd sikkerhedsselen og bliv præsenteret for et skønt udvalg af danske og udenlandske bøger, som har udmærket sig af den ene eller anden grund.

Entré 20 kr. Inkluderet i prisen er kaffe/te og en croissant.

Årets bøger med Liselotte Wiemer

Ringe Bibliotek, onsdag den 23. november kl. 16.00

Faaborg Bibliotek, onsdag den 23. november kl. 19.15

Tænker du: ”Hvad skal jeg læse nu?”, eller: ”Hvilken bog skal jeg ønske mig eller give væk til jul?”. Få svarene af litteraturekspert Liselotte Wiemer.

Liselotte Wiemer anbefaler årets bedste nordiske bøger som led i en foredragsturné med fem andre fynske biblioteker. 
Hun kaster lys over årets vigtigste udgivelser, imens hun udforsker aktuelle tendenser og interessante forfattere inden for dansk og nordisk litteratur.

Litteraturanmelderen, der har studeret teologi og filosofi, vil byde på en eksistentiel og litterær rejse ind i bøgernes verden. 

Foredraget er egnet for alle, der ønsker inspiration til nye læseoplevelser – hvad enten det er kommende klassikere eller spændende nichetitler.  

Entré: 50 kr. 

Årets Skumringstime

14. november kl. 19.00 - 22.00 i Faaborg, Ringe og Årslev. 

Har du lyst til en rolig aften og en god historie?

I år læser vi højt af 'Åleevangeliet - historien om verdens mest gådefulde fisk', skrevet af Patrik Svensson.

Kom forbi og hør med.