Din musikalske baby

Din musikalske baby

Af Anonym (ikke efterprøvet)
24.06.22
Vi er født med musikkens sprog

Alle børn fødes musikalske.

Musikken er grundlaget for udviklingen af sprog, af empati og af kreativitet. Derfor er der al mulig grund til at snakke, undres, lege, lytte og lære sammen med din baby på det sprog, hun er født med: Musikkens sprog.

Det er en almindelig tirsdag i november. Yogamåtterne ligger i en rundkreds på gulvet. På måtterne ligger bamser, chiffontørklæder og rytmeinstrumenter. Den første mor kommer ind med en godt indpakket baby, siger hej, sætter sig stille på en måtte, og pakker babyen ud. De småsnakker sammen, mens rummet bliver fyldt af andre mødre med andre babybylter, og svup! Så ryger huerne af, og vips! Så dukker de forsovede, stille og storsmilende babyer frem af flyverdragterne.
De kigger på hinanden. De sover. De kigger på deres mor. De drejer sig efter lyde og bevægelser. Men pludselig, som om en fe havde svinget sin tryllestav, fokuseres al opmærksomhed, og det bliver den ved med at være i den næste halve time. Fokuseret. Med få undtagelser.

Hvad er det, der får otte babyer under otte måneder til at glemme at skide og skråle og i stedet fokusere opmærksomheden i en halv time i træk?
Det er musik.

Vi er født musikalske, fordi musikken løber som en strøm gennem alt, hvad vi gør. Musikken er basis for vores evne til at forstå vores verden, til at kommunikere med den og om den. Musikken styrker vores evne til at udfolde den fantasi, som skal smide lassoer ind i drømmenes virkelighed, fange en flygtig forestilling og bringe den med tilbage til realiteterne, tøjle den og give den udtryk.
Musikken kan gøre os i stand til bedre at forstå vores medmennesker.

Musikken er under sproget, gennem sproget, bag sproget. Musikken transcenderer sproget. Hvor sproget giver os en følelse af identitet og af at begribe verden, giver musikken os en følelse af tilhør og tryghed i det, at føle.

Men det hele begynder med den levende beatbox, som er den station, vi begynder livet på.
Vores mor.

Mor – den levende beatbox

Der er liv. Fra det øjeblik, sædcellen og ægcellen smelter sammen, er der liv og når der er liv, er der prægning. Morens hormonsystem sender signaler til fosteret gennem blodbanerne. Hendes hjerteslag, hendes åndedræt, tarmlyde og kropsbevægelser er akkompagnementet til det liv, der vokser i livmoren. Det er vores allerførste oplevelse af lyd-og-liv.

Hele det rytmiske grundlag for musikken opleves, mens vi ligger i livmoren, og rytmerne ledsages af en symfoni af signalstoffer, som er med til at perspektivere oplevelsen af rytmen.
Når morens bevægelser er hurtige, kan det mærkes på adrenalinniveauet. Når pulsen stiger, fordi moren anstrenger sig, lærer babyen, at hurtig-puls hænger sammen med arousal: Systemet vågner, perceptionen vækkes.

Babyen oplever åndedrættet. Lad os sige at en indånding svarer til to hjerteslag; to af kroppens rytmeinstrumenter spiller sammen – indånding/svusj-svusj, udånding/svusj-svusj.
Samtidig ledsages de to instrumenter af et tredje, nemlig kroppens bevægelser. Nu spiller tre instrumenter sammen, og babyen oplever samspillet og kobler det med den følelse, adrenalinudløsningen giver – nemlig parathed til bevægelse. Vores danselyst, vores lyst til at bevæge os, når vi hører et inspirerende beat, er grundlagt helt tilbage i fostertilstanden. Og eftersom fosteret endnu ikke opfatter ord og endnu ikke skelner former og farver, er denne kombination af lyd-og-kropoplevelse helt basal for vores væren. Den er det, vi navigerer efter. Den er, sammen med de spirende smags- og føleindtryk, hele vores verden.

Vores følelser kan, på mange måder, aflæses i de hormoner, vi udskiller. Vores følelser er ofte ledsaget af bevægelse – og bevægelsen er ledsaget af en hjerterytme, et åndedræt og kropsbevægelse, som befinder sig et sted på skalaen mellem helt langsomt beat til hurtig pulseren. Derfor forbinder vi ofte rolig musik med afslapning og følelsen af tryghed, fordi vi har lært, at en langsom puls hører sammen med den følelse, udløsningen af afslapningshormoner giver. 

Vi flyder altså rundt i en beatbox. Høresansen er udviklet i 24. graviditetsuge, men følesansen har været i gang næsten fra undfangelsen. Vi føler musikken, før vi hører den. Beatboxen er ikke kun et auditivt fænomen. Den er i høj grad et fysisk fænomen. Lyd er bølger, og bølgerne forplanter sig i kroppen på fosteret, længe før hørelsen er etableret 24. uge.

Genkendelse og tryghed

Hjernen leder altid efter genkendelige strukturer. Så snart de er på plads, ryger de ned i underbevidstheden, så bevidstheden ikke behøver bruge krudt på at afkode dem.

Musikken benytter sig af genkendelige mønstre; rytmiske, harmoniske og melodiske. Det kendte er trygt – det ukendte er en bevægelse ud i verden. Er vi tilstrækkeligt trygge, bevæger vi os nysgerrigt og gerne. Er vi utrygge, vil vi hurtigst muligt tilbage til trygheden, til basen.

Når vi bruger musikken bevidst, kan vi arbejde genkendelsen i musikken – trygheden.
Et stykke musik, som associeres med sofavarme og omsorgsarme kan spilles på togrejsen, hvor nye lydindtryk virker forskrækkende. Hjernen vil opfatte det genkendelige i musikken, og associere musikken med tryghed. De nye lyde føjer sig ind i det kendte, og virker ikke længere så farlige.

I Babymusik leger vi med trygheden i genkendelsen ved at synge den samme start- og slutsang. På samme måde kan man derhjemme have sange, man synger i bestemte situationer. En badesang, en spisesang, en skiftesang. Vi leger med begreberne blive-væk og komme-igen, for at styrke trygheden i, at noget kan forsvinde, men dukker op igen. Derhjemme kan man bruge legen, hvis man skal efterlade sin baby for at gå på toilettet, ud efter vasketøj el.l. Babyen husker, at denne sang betyder, at noget bliver væk, men kommer til syne igen. Vi arbejder med arousal – at vække barnets energiniveau, så det bliver parat og opmærksomt, og vi leger med det modsatte – beroligelse gennem langsomme sange og bevægelser.

Alt kan man bruge derhjemme, og på den måde forberede sin baby på den verden, der venter, og øge trygheden og glæden i den verden, der er omkring barnet.

Når du leger med musikken sammen med sin baby, taler du det sprog, som din baby er født med.

Af Pernille Nederland, forfatter og musikpædagog.

Pernille er ansat på Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne som underviser i Babymusik og på Forfatterskolen.