Erstatning af materiale

Er uheldet ude og du ødelægger eller mister et materiale, skal du erstatte det.

Erstatning af materiale

Hvis du mister eller beskadiger lånte materialer, skal materialet erstattes med prisen på materialet inklusive klargøring. Erstatningsprisen for dvd-film og spil er væsentligt højere end sædvanlig butikspris, da biblioteket skal betale en forhøjet pris for at opnå udlånsrettigheder.

Saldoopgørelse vedr. erstatning

Hvis afleveringsfristen overskrides med mere end 40 dage, oprettes erstatningsbeløb på materialets anskaffelsespris. Biblioteket udsender en saldoopgørelse på beløbet med en betalingsfrist på 30 dage. Bemærk, at erstatningsbeløbet automatisk bortfalder, hvis du afleverer de lånte materialer inden udløb af betalingsfristen. Hvis du betaler erstatningsbeløbet, og materialerne senere afleveres, vil det være muligt at få refunderet erstatningsbeløbet, forudsat du har betalt inden fristens udløb. Refundering vil være muligt i et år efter betalingsdato.