Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Grafisk roman om Noura der arbejder i sin brors slikbutik, men det går ikke så godt for butikken, måske fordi der er et slikmonster i baglokalet? Fra 12 år

Beskrivelse

Noura hjælper til i sin bror Alis slikbutik, men det er småt med kunderne og selvom Noura prøver at hjælpe er Ali ikke synderligt interesseret. Han er heller ikke begejstret for at skulle passe kæresten, Marinas hund, Marley, så den bliver lukket om i baglokalet - selvom Noura er lidt bekymret for det. Hun kommer dog på andre tanker da der kommer kunder, eller rettere to fra Fødevarestyrelsen. De er ikke imponerede over slikbutikken - og slet ikke da de opdager slikmonstret i baglokalet. Vil alle komme levende derfra, får Ali sin grønne smiley og hvad med Marley, kan han redde dagen?

Vurdering

Feministisk grafisk gyser roman om at kvinder godt kan redde dagen selv og ikke nødvendigvis behøver en mand til det. Der er forskellige kvindetyper i bogen og alle formår de at overraske læseren. Illustrationerne er holdt i lyserøde toner som undervejs bliver krydret med andre farver, som fx den selvlysende grønne farve fra slushicen. På de sider med tekst er forskellige slags slik illustreret

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har tidligere udgivet Vulkan, men "Sød og blød" er mere gys end den er socialrealisme. Den dobbelte grav og andre rædsler indeholder også gyserhistorier, der langsomt kryber under huden på læseren