Fynsk fakta på Instagram

Er du på Instagram, og vil du inspireres til (mere) viden om alt fra H.C. Ørsted over Middelalderens fantastiske væsener til hvordan man taler ”YouTubesk” ifølge Lakserytteren?

På Instagram på profilen "Fynsk fakta i fokus" får du anbefalinger af faglitteratur serveret af fynske, ærøske og langelandske bibliotekarer, og du kan snuse dig frem til fakta om de fynske områder. 

Vidste du f.eks., at H.C. Ørsted, bedst kendt for opdagelsen af elektromagnetismen, også var en stor sprogfornyer, og at han føjede næsten 2000 nye ord – mere eller mindre succesfuldt – til det danske sprog? En del af ordene bruger vi endnu, heriblandt ”ilt” og ”brint”. 

Fynsk fakta i fokus” har set dagens lys på Instagram i forbindelse med, at året 2022 er udnævnt til ”Videnskabsår 22”, og de fynske biblioteker bakker op med fokus på viden og fakta.

Følg med – måske bliver du nysgerrig og vil vide mere ...