Livet som moderne kvinde med et handicap

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis med tilmelding
Bibliotek
Målgruppe
Voksne
Voksen

Livet som moderne kvinde - med et handicap

24.10.24
Kom til foredrag og samtalecafé på Årslev Bibliotek og bliv inspireret af en fortælling om livsglæde på trods, og vigtigheden af at omfavne forskelle.

Foredraget "Livet som moderne kvinde - med et handicap" er en hyldest til alle, der skiller sig ud, og en vigtig påmindelse om, at et anderledes liv også er et liv, der er værd at leve fuldt ud. Foredraget efterfølges af en åben samtalecafé, hvor deltagerne kan dele deres egne erfaringer og perspektiver.

At leve et almindeligt liv med ekstra udfordringer:
Hvordan føles det at leve et helt almindeligt liv, når man samtidig skiller sig ud? Når hospitalsbesøg og operationer bliver en lige så naturlig del af hverdagen som vasketøj og madlavning?

Sandra Schmidt, der er født med en lymfatisk malformation i mund, kæbe og hals, fik sin første operation, da hun kun var 3 dage gammel. Siden da har hun gennemgået utallige operationer. Hendes immunforsvar har i perioder været så svagt, at hun har måttet tage ekstra hensyn – men hvordan integrerer man det i et normalt børne- og ungdomsliv?

Hvad gør man, når man ikke har andre ligesindede at spejle sig i? Gennem livet har Sandra været konfronteret med sin egen dødelighed og har lært at navigere i en verden, hvor hun skiller sig ud. Alligevel har hun formået at skabe et liv fyldt med venskaber, rejser, akademisk succes og en passion for kunst og musik.

Vejen mod større forståelse:
I sit foredrag inviterer Sandra Schmidt os til at følge hende gennem oplevelser og tanker om, hvordan vi som samfund kan få et mere naturligt forhold til handicaps. Hun udfordrer os til at se mennesker som mere end deres handicap og forklarer, at selvom hendes liv har unikke udfordringer, er der mange aspekter, hvor det ligner alle andres liv.

Sandra Schmidt er 35 år og lever med en sjælden lymfatisk malformation. Til daglig arbejder hun som freelancer inden for administration, kommunikation og bogføring. Hun bor i Årslev sammen med sin mand, Benjamin. Under aliasset ’HandiLady’ er hun aktiv på de sociale medier, hvor hun skriver om emner indenfor handicappolitik og deler ud af sin hverdag med et handicap.

Tags