Duo spiller på scene for publikum med en vinylcafe i forgrunden

Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
Gratis
Adresse
Gården bag FilmFyn
Østergade 17
5600 Faaborg
Arrangører
Målgruppe
Familier
Familier

Biblioteket på Faaborg Kulturnat

07.06.24
Fredag d. 7. juni er det igen tid til Faaborg Kulturnat, og biblioteket er selvfølgelig med endnu en gang. Du finder os i gården bag FilmFyn, hvor der er gratis kaffe og musik under åben himmel.

Biblioteket disker op med caféstemning på kulturnatten. Der er gratis kaffe, vinylcafé, skaberværksted for børn, koncert med duoen Ørts og Strøyer, og koncert med ukrainske Olena Novokhatska. Vi er på vores vante plads i gården bag FilmFyn, så kom endelig forbi.


18.00-20.00 Skaberværksted for børn

Der skal trommes! Musik og larm skal der til, og i år laver vi rangletrommer i bibliotekets skaberværksted for børn. Bevæbnet med limpistoler og pap laver vi rangletrommer, som herefter kan pyntes og dekoreres lige præcis som du vil. Og når du går derfra, så er du klar til larm i gaden med din nye rangletromme.

Rangletrommer på et bord


18.00-19.00 Vinylcafé

Lars vender plader og byder på et udvalg af bibliotekets vinylplader, imens caféstemningen sænker sig over gårdhaven bag FilmFyn, og vi varmer op til koncert.


19.00-20.00 Koncert med duoen Ørts og Strøyer

Der er kaffe på kanden og musik på scenen. Kom og hør duoen Ørts og Strøyer, der med guitar, klaver og sang vil tage jer med på en afslappende musikalsk rejse gennem et bredt repertoire af danske og udenlandske kunstnere såsom Neil Young, Tina Dickow, Joni Mitchell og Tracy Chapman samt nogle af deres egne kompositioner.

Duoen Ørts og Strøyer

20.30-21.30 Koncert med Olena Novokhatska

Olene Novokhatska er flygtning fra Ukraine, og bor på Præstekærgaard i Horne. Hun har boet i Danmark i to år, og har flere gange optrådt rundt omkring i byen med sin sang. Hør hende under åben himmel på bibliotekets scene. 

Tags