Læs med i december. Tekster fra Bibliotekets Forfatterskole

Pernille Nederland der er underviser på Bibliotekets Forfatterskole fortæller:  

“På Forfatterskolen skriver vi på stedet. Alle tekster bliver til på enten 7 eller 25 minutter. De er rå. De er uredigerede. Men de er fulde af liv og potentiale. 

Det er de tekster, vi kommenterer og snakker litteratur ud fra. 

Intet andet. 

Kun det, vi skaber på stedet.” 

Har du selv lyst til at skrive? Så begynder der en ny sæson til januar. 

Læs mere om forfatterskolen her – den er for alle fra 14- 99 år - og det koster 300 kr for en sæson.  

Og nu vil vi gerne præsentere den første tekst! Rigtigt god læselyst! 

Løkke Pedersen 

Controller 

 Mandens grove hånd tvinger sig ind i posen med toastbrød, og fanger skiven, som han smider over på skærebrættet. Den tomme pose falder sammen på køkkenbordet, mens en skive ost lander på toastbrødet, og køleskabet laver en lille smæklyd, da døren svinges i. 

Toastbrødskiven bliver taget op til hans mund, imens en pige med sorte fletninger løber ind i køkkenet i tank top og low waist-jeans. 

Hans tænder borer sig ned gennem toastbrødet, mens hans øjne følger pigens outfit. "Du tager en bluse over, ikke?" Hans dybe stemme klinger mod væggene, og pigens brune øje lander på ham. 

"Men far, det er jo mega varmt." 

Hendes lyse stemme piver, og hans buskede øjenbryn stiger i vejret. 

"Vel er det ej." 

Pigen ruller med øjnene og løber ud af køkkenet igen. Hendes fodtrin rumler op af trappen, i mens solen skinner ind gennem vinduet. Manden bruger sin anden hånd til at åbne 3 knapper i sin skjorte, og en sveddråbe løber ned langs kinden, og skinner mod hans hud. 

Et par krummer lander på gulvet, da det sidste toastbrød forsvinder ind mellem de grove tænder. Under hans fødder laver gulvet små knirkelyde, da han begiver sig videre. 

En dreng sidder foran tv'et med en controller i hånden. 

"Jeg kommer, jeg kommer. Shit. Nooooo. Per ikke dø. Jeg skal nok redde dig," 

siger han med en fortysket stemme, mens hans fingre danser over controlleren. 

En kvinde med smilerynker og i en violet kjole kommer ind i stuen, og hendes arme lægges omkring manden. 

"Skat har jeg ikke sagt til dig før at du skal huske at smide posen med toastbrød ud?" 

Mandens pande laver en rynke. 

"Burde jeg ikke kun smide den ud hvis jeg tog det sidste stykke?" 

Kvinden nikker, og han drejer hovedet mod hende. "Vel, så giver det mening at jeg ikke smed posen, ud for jeg tog altså ikke det sidste stykke, skat." 

"Oh, så må det være en af ungerne. Undskyld." 

Hendes slanke fingre, den ene med en guldring på, løber gennem hendes mørke lotter. 

Drengens øjne er fanget på tv'et, mens uret ved siden af sukker med et tik. 

"Come on Per, du skal gemme dig, ikke løb ud til dem der skyder dig, når du er ved at dø." 

Headsettet sidder omkring hans hoved, og hans stemme lyder stille og kontrolleret ind i mikrofonen. 

"Got you, Per. Lad os nu knase de lumske zombier." 

Manden kigger over på uret og på drengen. 

"Hvorfor tikker uret stadig?" 

Drengen: "Fordi du sagde jeg måtte spille i en time, og uret er stadig ved at tikke ned!" Hans øjenbryn hæver sig, mens hans øjne forbliver hypnotiserede på skærmen. 

"Præcis, jeg sagde en time, det er over en time siden. Klokken var 09.27 da jeg sagde du måtte spille i en time. Hvad er klokken nu?" 

"Far, jeg kan ikke kigge på uret mens jeg skyder zombier." 

Drengens lange fingre sætter mikrofonen tilbage til munden. 

"Okay Per, let's go. Vi skal finde den boss. Nooooo Per. Per lad nu hver med at dø forhelvede,” lyder drengens lave stemme, imens controlleren knitrer under hans fingre. 

"Sluk nu. Der er gået over en time." 
Drengen fjerner endnu en gang mikrofonen. 

"Jeg slukker når uret bipper." 

"Hvis du vil slukke, når uret bipper, så sæt uret til det rigtige tidspunkt!" 

"Det gjorde jeg da også." 

Drengens blik svinger mod manden, som står med armene over kors. 

"Klokken er kun 10.05, far." 

"Uret i stuen er bagefter, det har jeg fortalt dig, det bliver ved med at gå bag ud selvom jeg konstant retter på det. Uret i køkkenet siger den er mere." 

Et suk forlader drengens læber og mikrofonen glider tilbage til hans læber. 

"Sorry dude, gotta go." 

"Oi, hvorfor er der ikke mere toastbrød?" 

Lyder en lys stemme og pigen er tilbage med en løs t-shirt svingende omkring sin overkrop. 

Manden hæver et øjenbryn. 

"Fordi din mor spiste det sidste. Vær nu klar. Vi aftalte, at vi skulle afsted til markedet klokken 10.30.” 

"Wuhuuuu marked!" Siger drengen i en sarkastiks tone, mens tv'et går i sort, og hans hænder lægger controlleren ned i skuffen. 

"Klokken er kun 10.05, far," siger pigen. 

"Hvor mange gange skal jeg sige, at uret er bagud?" 

"Undskyld, hvor skulle jeg vide det fra. I går var det foran. Kan vi ikke få et nyt ur?" 

Manden ryster på hovedet. 

"Nej, jeg skal bare sætte det igen. Så skal det nok fungere. Det har altid virket. Altid."