Æg & Skæg - tilmeld din dagpleje eller institution her
Skal du også med til ægstra sjov æggefest for børn mellem 0-6 år på Ringe Bibliotek?
Af Nikolaj Deleuran

Vidste du, at hvis du er dagplejer eller institution i Ringe by kan du deltage til årets Æg & Skæg, som er et samarbejde mellem Ringe Bibliotek og Ringe Handelsstandsforening?
Du får udleveret styropor-æg som skal op at hænge på Kirkepladsen, og så kan du også deltage i den ægstremt seje æggefest d. 10. april på Ringe Bibliotek.
Alt dette er gratis. Tilmeld dig til bibliotekar Katrine Sørensen på katso@fmk.dk, hvor du skriver hvor mange du skal bruge og om du deltager til æggefesten. (du kan få et æggebrev med alle informationerne). Tilmeldingsfrist d. 17 februar.
Til Æggefesten møder vi Beat & BrøL i dinosaurland. (Alle ved jo at høns og æg stammer fra dinosaurer)
Koncerten kl. 9 henvender sig til 0-3-årige.
koncerten kl. 10.15 henvender sig til 3-6-årige.