UGE17 – Borgernes verdensmålsuge på biblioteket
Af Nikolaj Deleuran
For 4. år i træk fejrer Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne UGE17 – Borgernes Verdensmålsuge på biblioteket. I fællesskab med en lang række biblioteker, kulturinstitutioner og skoler dedikeres ugen 17 over hele landet til oplysning, fordybelse og hyggeligt samvær med udgangspunkt i bæredygtig udvikling. Det nationale tema for ugen er i år “Mad - fødevarer, forbrug og fællesskaber”.
I løbet af ugen vil der være aktiviteter og arrangementer, som inspirerer, oplyser, forundrer og underholder! Alt sammen for, at vi i fællesskab bliver klædt bedst muligt på til arbejdet mod en bæredygtig fremtid for os alle og planeten, vi bor på.
Kom bl.a. til Klimahandledag og fællesspisning i Årslev. Er du glad for LEGO, kan du deltage i workshoppen LEGO® Build the Change på Ringe Bibliotek. Endelig kan du lære om danske æblesorter, når Faaborg Bibliotek fejrer Forskningens Døgn.
Hold øje med bibliotekets hjemmeside, hvor dato og sted på de forskellige aktiviteter er at finde. Nogle af aktiviteterne kræver billet.
UGE17 markeres i fællesskab med en lang række aktører. Biblioteket takker for samarbejdet.
Vi glæder os til at se dig!
Fakta:
FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling. Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne arbejder dagligt for at formidle målene til borgerne.
UGE17 er en landsdækkende bibliotekskampagne med fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning med afsæt i verdensmålene.
Arrangementer i UGE17-ugen
-
ForedragFalder æblet langt fra stammen?
Forskningens Døgn - om de danske æblesorterFaaborg BibliotekGratis -
FamilieKlimahandledag i Årslev og Sdr. Nærå
I anledning af Klimahandledagen sætter vi fokus på lokale fællesskaber, deres sociale værdi og handlekraft.Årslev og Sdr. NæråGratis -
FamilieLEGO® Build the Change
Elsker du også at bygge med LEGO®-klodser, og kan du løse vores missioner? Vær med, når vi bygger løsninger til en bæredygtig fremtid.Ringe BibliotekGratis