Jesper Christiansen - Det lykkelige øje

Samtale med kunstmaler Jesper Christiansen - Kunst på Tryk og i Talks 2026

Tid
16:00 - 17:00
Pris
Tilmelding: Gratis
Sted
Faaborg Bibliotek
Herregårdscentret 17,
5600 Faaborg
Vi har fornøjelsen for fjerde år at afholde denne begivenhed, i år er det med forfatter og kunstmaler Jesper Christiansen (født i 1955) som er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi hvor han fra 2003 til 2008 var professor. Jesper Christiansen har i 2025 udgivet bogen Det lykkelige øje.

Jesper Christiansen er en fremtrædende maler og en generøs sjæl, der i ‘Det lykkelige øje’ fortæller om sin kunstneriske rejse med både dybde og humor. Fra sin opvækst på Amager til optagelsen og senere professoratet på Det Kongelige Danske Kunstakademi fortæller han om sin kringlede vej ind i kunsten.

Jesper Christiansen dykker ned i inspirationskilder som Vincent van Gogh, Pierre Bonnard, Agnes Martin og Brice Marden og deler sin passion for musik og litteratur fra Bach og Bowie til Virginia Woolf og T.S. Eliot. Ud over at fortælle indlevende om de kunstnere, han har været optaget af undervejs, skriver Jesper Christiansen også om kunstneriske processer og om, hvordan tilfældigheder gang på gang har påvirket og inspireret hans kunst. Bogen er en kunstners hyldest til opdagelseslysten, skrevet med ligefremhed og illustreret med et væld af billeder – hele tiden med det lykkelige øje vidt åbent.

Jesper Christiansen skal samtale om bogen med Cathrine Hedegaard, cand. mag. i Kulturstudier og tidligere pressechef i forlagsbranchen. Samtalen tager ca. en time

Arrangementet er lavet i samarbejde mellem Torben Nebrot Jørgensen, Galleri Korinth Venner og Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne.

Med støtte fra Faaborg-Midtfyn Kommune. 

Gratis med tilmelding.