Kunstig intelligens: Hvad er det alle snakker om?

Kunstig intelligens
Foto: Forsk.dk
Kunstig intelligens diskuteres ivrigt. Hvad er det og kommer det til at ændres vores liv?
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standardbillet: Gratis
Bibliotek
Faaborg Bibliotek
Adresse

Herregaardscentret 17
5600 Faaborg
Danmark

Mød Luís Cruz-Filipe fra SDU og hør ham fortælle om kunstig intelligens. I løbet af det sidste år er kunstig intelligens blevet et emne, som alle snakker om. Men hvad er det egentlig, og hvad betyder det for os? Kommer kunstig intelligens virkelig til at ændre radikalt på vores liv?

Kunstig intelligens har som formål at udvikle computerprogrammer, der opfører sig på en "klog" måde. Vi vil i dette foredrag diskutere, hvad der menes med "klog adfærd", og se på eksempler af, hvad der er blevet lavet siden 1950erne.

Derefter skal vi lege maskine og få lidt indsigt i, hvordan en computer kan lære - og indse, at det faktisk ikke er så anderledes end, hvordan vi mennesker også lærer. Til sidst bygger vi vores egen udgave af en chatbot og finder ud af, at det faktisk er nemt at skrive noget klogt på et sprog, man ikke kender.

Formålet med dette foredrag er at give svar på hvad kunstig intelligens er, og hvad det betyder for dig, så du får en bedre forståelse for, hvad alle snakker om.

Aktiviteten er en del af Forskningens Døgn.