Ugens boganbefaling: "Sult" af Tine Høeg

Anmeldelsen er skrevet til litteratursiden.dk af Nana Jakobsen

‘Sult’ er et autobiografisk værk om de følelsesmæssige og kropslige konsekvenser og betingelser ved fertilitetsbehandling og ikke mindst “sulten” efter at få et barn. 

Hovedpersonen Mia har haft et brændende ønske om at blive mor, siden hun var ganske ung. Nu er hun 35 år og på andet år sammen med kæresten Emil, der selv har to børn fra tidligere. Vi møder Mia og Emil, da de skal i gang med første omgang fertilitetsbehandling.

‘Sult’ insisterer på at vise de mange facetter af et liv i fertilitetsbehandling. At være et menneske i fertilitetssystemet, og have en partner, som har en ikke-eksistens i det system. Men det er også en bog som nuancerer denne “sult” efter forældreskabet. At være voksen og have relationer er også at skulle navigere i sine venners sorger og kriser. At skulle navigere i sin egen sorg over barnløshed, mens ens bedste veninde bliver uønsket gravid og må få en abort. At være bonusmor for sin kærestes børn. At navigere i sin jalousi overfor sin kærestes forældreskab og fællesskab med børnene og deres mor. Der er virkelig mange facetter i denne bog, præcis som vi ved, at mennesker har mange facetter.

Følgere af Tine Høeg på Instagram vil kende hendes farverige og poetiske univers fra det sociale medie. Hendes fine og skrøbelige stemme. Hendes kærlighed til både sin kæreste og hans to børn. Hvad vi ikke vidste var, at hun og kæresten har båret på denne altopslugende smerte og længsel, sideløbende med alt det farverige og poetiske. Sådan er livet jo. Specielt på sociale medier skal man huske på, at alt ikke er, som det ser ud. Mennesker er mere komplekse og bærer ofte på usynlig bagage.

Denne bog var ikke nem at læse. Selvom den er skrevet med Tine Høegs velkendte digt-agtige luft på siderne, så var og er skriften i dette værk uafrystelig. Skriften nærmest brænder på siderne med Høegs smukke og sanselige sætninger, som hasper sig fast, klynger sig til det nærmeste levende. 

Det gør ondt at læse om den længsel, Høeg og hendes kæreste gennemgår. Men hvis man følger Høeg på Instagram, vil man også vide, at hun delte nyheden om, at denne roman skulle udkomme, samtidig med nyheden om at være gravid. Derefter flød hendes feed over med sprudlende, farverige og poetiske billeder af en struttende mave og et forelsket blik i hendes øjne. Dog tror jeg aldrig, at sulten vil forsvinde, fordi vi mennesker altid vil være umættelige på livet:

“Sulten efter at få et barn er sær. Jeg gør mig ingen forestillinger om at mit liv vil blive lykkeligere. Kun mere meningsfyldt. Jeg ved det er et farvel til freden som jeg i forvejen har så svært ved at finde (...) At det er et farvel til det skrivende liv som jeg kender det. At det er at sige ja til noget som aldrig kan gøres om. Som på mange måder betyder at miste mig selv. Fra undfangelsen er jeg for evigt besat. Men jeg har ingen tøven, ingen tvivl

jeg vil det med alt hvad jeg er”

‘Sult’ udfylder et tomrum i samtalen om det moderne kvindeliv med alt hvad det indebærer, og nogle gange skal litteraturen gøre ondt, før den kan gøre godt.