Det' sammenbragt: Skønlitteratur om sammenbragte familier

Hilsen mor 

Anja har to børn med Ivar og et med Hans Peter. Flere af dem er teenagere. Nu er Anja i et forhold med Pål, der selv har en datter på fire. Lyder det, som om strabadserne er kørt i stilling? Tilføj et sommerhus, som Anja og Ivar stadig ejer sammen, og som familierne mødes om en arbejdsweekend i romanen ”Egne børn”. 

”Egne børn” er en roman, der lader til at have indgået en pagt med ærligheden. Skammen skal med op på scenen komplet med paradokserne og konfrontationsåbningerne. For man kan godt se på sin eks og savne ham, samtidig med at man er glad for ikke at være hans længere. Elske og hade ham lidt for dét, han kan være, og som han nu er over for en ny kvinde. Man kan også blive konfronteret i sommerhushaven af sin ældste datter. For har Anja nogensinde rigtigt set hende? Interesseret sig for hende på tværs af forelskelser i og liv med nye mænd?

Hilsen fars kone

Romanen ”Sent på dagen” af Kristin Vego er en smuk bearbejdelse af en tid, der nu er forbi. Johanne, hovedpersonen, sidder i et hvidt træhus på landet og skriver sin historie om livet med en mand, hun elskede: Mikael. Manden, hvis hvide træhus hun lejede sig ind i for mange år siden. Manden, hvis lille datter og ekskone, Johanne lærte at kende – mødte barnets umiddelbarhed og ekskonen indledningsvise uro. 

Johanne observerede Mikael og ekskonens interaktion og tænkte, med stænk af tvivl, på deres tid sammen i hjemmet. Johanne knyttede sig til deres datter og var en stor del af hendes opvækst.

”Sent på dagen” er stilfærdig og dyb, taler til eftertanken og hjertet. Perfekt til en efterårsweekend med svindende lys.

Hilsen en søn

Her er historien om Andrevs drengeliv i Norrköping to timer fra Stockholm. Under et voldsomt familieskænderi i julen 1983 kommer det frem, at Andrevs far ikke er hans far, og familien kløves i to lige store dele. Mor og nogle af børnene sendes ud i sneen. Og det er her, bogen stævner ud med meldingen: 

“Engang havde jeg syv fædre på syv år. Det her er fortællingen om de år. Hvis noget lyder opfundet, kan du være sikker på, at det er sandt.” 

Skal Andrev kalde alle de her mænd ”far”? Hans egen er ikke inde i billedet. Her er høj bølgegang, utallige flytninger og bekendtskaber med mors skiftende kærester fortalt af den voksne Andrev, der også viser læseren, hvor han er nu. 

”Satans mænd” af Andrev Walden er en stilsikker roman, der er velegnet til læsekredse, og den er god at lytte til på eReolen. 

Hilsen en datter

Olga Ravns roman ”Celestine” følges med spøgelser. Historien om den unge adelsfrøken Celestines tragiske endeligt på Dragsholm Slot væves sammen med jeg-fortællerens spøgelseshistorie om at være skilsmissebarn. Tonen er ligefrem, og leveringen skælver ikke, men det gør man som læser, når man møder passager som denne: 

”Jeg var det mislykkedes tegn. Jeg var en rest af en tidligere krop. Jeg var som halebenet; når det brækker, er der ikke noget, man kan gøre, man må bare vente på, at det heler af sig selv. Som skilsmissebarn gik jeg rundt med alle de tidligere familier på mig som ekstra påsyede arme, men armene visnede, og de flappede lidt, når jeg hoppede i sofaen.” 

Det er mesterligt af Olga Ravn at lade uhyggen og ubehaget fra adelsgyseren strømme over i skilsmissebarnsfølelserne. At fortælle om, hvor svært det er at lære at elske igen og hvor mærkeligt det er at møde tidligere stedsøskende ude i byen – spøgelserne fra et liv, der engang var.

Hilsen mor

Dy Plambecks roman ”Mod midnatssolen” har kurs mod Tromsø om bord på færgen M/S Midnatssol. Blandt passagererne er hovedpersonen Amy, hendes 8-årige tvillingedøtre Sally og Frida og lillesøster Trude. Amys ungdomsveninder Kari og Lulu rejser også med. 

Hos Mats i Tromsø skal ældstesønnen fejres. Han bliver 18. Men rejsen bliver også en tur indad og tilbage i Amys liv. Venindernes selskab får nemlig Amy til at tænke på en ungdomskæreste, som hun mistede. Hun tænker også på sit liv sammen med faderen til sine tvillinger, og på sit liv nu som mor til et lille barn, der har Mats som far.

”Mod midnatssolen” er en rørende roman kogt på rejse- og småbørnssøvnunderskud tilsat tvivlen om og forventningerne til at være en langdistancefamilie med små og store børn, ekspartnere, savn og behov. Komplet med Amys forbudte modviljetanker om Mats' store sønner. 

Hilsen fars kæreste

I Stinestregens graphic novel ”Voksenværk” vil hovedpersonen ikke have børn og møder ofte andre menneskers uforståenhed og hurtige fejlkonklusioner, når hun er oppustet, ikke er i humør til alkohol eller har været til scanning (for noget andet end babyer!). Da hun får en kæreste med børn, konkluderer hovedpersonens udmattede venner med små børn, at det nok egentlig er meget smart at ”kæreste sig til nogle børn” i stedet for at få dem selv.

”Voksenværk” fortæller fint fra undtagelsens sted - fra valget om ikke at få børn – med humoren som velfungerende klangbund. Det er også en rørende bog om at bygge venskabsbroer over afgrunde af forskellige voksenlivsvalg med ærlighed og nysgerrighed som motor.