Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Olesen

Kort om bogen

En grafisk roman om en sommer, hvor både alt og intet sker. En ungdomsbog, der henvender sig til de ældre unge fra ca 14 år

Beskrivelse

Rose tilbringer en sommer ved Awago Beach som altid. Hun mødes med veninden Windy, og sammen får de ferien til at gå. Alt er dog ikke som det plejer. Roses forældre skændes meget, og Rose begynder så småt at opdage en lille spirende forelskelse. Desuden bliver pigerne vidne til nogle lidt ældre unges problemer med alkohol, kærester og graviditet

Vurdering

En grafisk roman, tegnet med en simpel streg, hvor stemningerne skabes ved hjælp af skygger. Farverne er holdt i grå/blå toner, der er med til at skabe en dybde i stilen. Historien bæres frem af illustrationerne, ofte er der slet ingen eller meget lidt tekst til hvert billede. Den handler om at vokse op, at finde sig selv, og begynde at blive en del af voksenlivet. For at understrege sted og stemninger, kan sproget visse steder i bogen godt virke lidt vulgært

Andre bøger om samme emne

Bogen kan sammenlignes med Emily the Strange, men også med tegneserien Sommerforelskelser