Vagn Prebjørn Jensen har udgivet en række romaner, senest Stendyret, 2002. Denne roman er en slægtshistorie fra det sydfynske, med den unge pige Kirsten i centrum. Om hende, som kommer fra trange kår cirkler de andre personer i en skæbnefortælling, med splid, svig, fortielser, vold og overgreb, tragedier og usle skæbner. Altså ikke en fornøjelig familiehistorie, men sikkert en realistisk skildring fra et landsogn omkring 1880-1900. Kirsten bliver en kastebold mellem præstesønnen Morten, fiskeren Jens og præstens uægte søn Thormod, og det er denne kvindeskæbne der fanger læseren, en kvinde som må kæmpe mod gammeldags bigotteri, en kvinde som gør en slags oprør, men som i sidste ende fanges ind af skæbnen. En stærk og spændende roman af næsten Pontoppidansk format, hvor Sydfyns natur spiller en stor rolle som baggrundstæppe, og hvor den historiske udvikling i slutningen af Estrups periode spiller umærkeligt ind, efterhånden som handlingen skrider frem. Historien springer i små hop frem til 1930 for at skildre slægtens videre udvikling, men det er perioden 1880-1900 der er fortællingens rygrad, og som skaber det rum fortællingen hviler i