3 spørgsmål til forfatteren: Niels Krause-Kjær
Inden forfatterforedraget med den aktuelle prisvindende forfatter d. 22. april, har vi spurgt ham 3 relevante biblioteksspørgsmål. Læs dem her, og find billetterne til arrangementet.
Af Nikolaj Deleuran
Hvad læser eller lytter du til for tiden?
Lige nu læser jeg en række fagbøger, da jeg sidder i juryen for Jyllands-Postens faglitterære pris på 150.000 kr., der uddeles i juni. Jeg kan af gode grunde ikke afsløre hvilke bøger!
Hvilken bog vil du anbefale til andre?
Jeg har netop læst ‘17. juni’ af Alex Schulman. En fremragende roman om svigt, frygtelig barndom og fortielser fortalt på en enestående finurlig måde. Og så snart jeg har luft, skal jeg have fat i de andre bøger af den svenske forfatter. Det er fremragende.
Hvad betyder biblioteket for dig?
Biblioteket er for mig et billede på velfærdssamfundet, når det er bedst - her stilles alt til rådighed for alle.