Hvad skal vi ha'? Tema om dansk madkultur på bibliotekerne.
Hvad skal vi ha’? Alle kender det spørgsmål i dagligdagen, og nu kan man finde hjælp til netop det spørgsmål, hvis man kigger forbi biblioteket i løbet af de kommende uger.
Af Nikolaj Deleuran
Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne og en lang række øvrige biblioteker landet over har i løbet af ugerne uge 38-43 særligt fokus på madkulturen anno 2025, især hos danske børnefamilier.
På biblioteket kan man få inspiration til det sunde og mere bæredygtige valg i køkkenet. De nyindkøbte kogebøger bugner af familievenlige opskrifter, og børn kan tegne deres yndlingsret på børnebiblioteket. De voksne kan nyde et godt måltid serveret i skønlitterær form, og sidst men ikke mindst inviterer biblioteket til fællesspisning i Faaborg d. 3. oktober og i Årslev d. 7. oktober.
Hold øje med bibliotekets mange tilbud og arrangementer på bibliotekets hjemmeside. Nogle arrangementer kræver billet.
Kampagnen ”Hvad skal vi ha’?” lanceres i samarbejdet med DR, Madkulturen, Forbrugerrådet Tænk og Fødevarestyrelsen.
Velbekomme!
Se de arrangementer du kan tilmelde dig i efteråret indenfor temaet:
-
Voksen - arrangementer
Fællesspisning på husmandsstedet
Kom til fællesspisning på Husmandsstedet, hvor biblioteket deltager med oplæsning og fortæller lidt om bøger.Årslev Bibliotek
Gratis
-
Familie
Fællesspisning med Ulven fra Faaborg
Så er der fællesspisning med ulven, når ulven og Elisabeth har fortalt historie, vil der være fællesspisning på Faaborg Bibliotek.Faaborg Bibliotek
Gratis