Mumifejring i efterårsferien
- Date
- Tid
- 07:00 - 17:00
- Bibliotek
- Faaborg Bibliotek
- Adresse
-
Herregaardscentret 17
5600 Faaborg
Danmark
I år er det hele 80 år siden, den elskede Mumitrold trådte ud af Tove Janssons magiske fantasi – og dét skal selvfølgelig fejres med manér på Faaborg-Midtfyns biblioteker!
Hele oktober måned forvandler vi vores biblioteker til små lommer af Mumi-dalen fyldt med hygge, eventyr og sjove aktiviteter for hele familien.
- Find mumikarakteren
Gå på opdagelse på vores biblioteker i Faaborg, Ringe, Årslev og Broby, hvor de kendte karakterer fra Mumi-universet har gemt sig! Kan I mon finde Lille My, Snorkfrøkenen, Snif og resten af det skøre og skønne Mumi-hold?
- Farvelæg din egen Mumi-verden
Slå jer ned i vores kreative hyggehjørne og farvelæg smukke tegninger fra Mumi-dalen. Måske får I lyst til at lave jeres egen version af Mumihuset?
- Magisk Mumi-udstilling
På Faaborg Bibliotek kan I opleve en helt særlig udstilling med genstande fra Mumi-universet! Kom og se Troldkarlens hat, Mumi-mors taske og Mumrikkens pibe – og lad fantasien tage jer med helt ind i den finurlige og poetiske verden, som både børn og voksne har elsket i generationer.
- Kom og vær med til at fejre Mumitroldens store runde dag – vi lover masser af hygge, leg og mumi-magi for både store og små. Vi glæder os til at se jer!