Dekorativt billede
Foto: Nicklas Nørgaard
Børn 6-12 år

Prøv at kode med Coding Pirates Midtfyn

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Tilmelding: Gratis
Sted
Årslev Bibliotek
Kirkevej 14,
5792 Årslev
I anledning af, at det d. 13. oktober er international Ada Lovelace-dag, kigger den lokale forening Coding Pirates Midtfyn forbi Årslev Bibliotek.

Coding Pirates er et landsdækkende klubtilbud til børn og unge, der gerne vil lege og være kreative med teknologi og kodning. I anledning af, at det d. 13. oktober er international Ada Lovelace Day kigger den lokale forening Coding Pirates Midtfyn forbi Årslev Bibliotek. De tager Micro:bits og BitBot-robotter med, og alle interesserede kan lege med - uanset forudgående forudsætninger.

Medbring egen computer, da vi arbejder i åbne programmer. Foreningen stiller også et par ekstra computere til rådighed. Husk at reservere én billet pr. Barn. Voksne deltagere og andre nysgerrige behøver ikke billet.

Ada Lovelace-dag

Ada Lovelace dag er en international mærkedag, der fejrer kvinders bidrag til teknologi, matematik og ingeniørvidenskab. Dagen afholdes hvert år den anden tirsdag i oktober og har fokus på at fremhæve kvindelige rollemodeller i fagområder, hvor mænd traditionelt har fyldt mest.

Ada Lovelace regnes for at være verdens første programmør. Allerede i 1800- tallet skrev hun det første computerprogram. Hun arbejdede sammen med kollegaen Charles Babbage om idéen til en “analysator-maskine”, som senere blev forløber for moderne computere.

Coding Pirates Midtfyn

I Coding Pirates Midtfyn er alle børn i alderen 7-17 år velkomne. Foreningen har et begrænset antal pladser på deres ugentlige hold i Ringe afhængig af antallet af frivillige. Er du interesseret i at være med på holdet som frivillig, er du velkommen til at kontakte foreningen på midtfyn@codingpirates.dk.