Post påske-blues? Ensomhed og fællesskab i litteraturen
Ved højtider og i ferier mødes vi en masse med hinanden. Det er der i hvert fald en slags samfundsforventning om. Men det er ikke alle, der har nogen at mødes med, og man kan også være ensom, selvom man har nogen i sin nærhed. Hvordan ser ensomhed og fællesskab(shåb) ud i skønlitteraturen? Her er en række gode bøger om emnet.
Af Mai Villadsen Ruby
Nye, danske noveller
”Hvis jeg var fjernsyn” er en ny novellesamling om ensomhed og fællesskab med bidrag af 13 danske forfattere, heriblandt Iben Mondrup, Elias Sadaq, Tomas Lagermand Lundme, Lucia Odoom og Dorthe Nors. Her er længsel efter far, før det hele gik i forfald. Her er en angst, der skaber afstand mellem to elskende. Her er forbudte minder og reparationsforsøg i form af lange kram, her er ensomhed som misbruger, misbrugt og meget andet.
Skønlitteratur kan mange ting. Måske giver en hovedperson i en novelle sin læser en ny idé, eller måske reagerer en person i hovedpersonens nærhed præcis, som læseren ville. Det kan være, at en roman-hovedperson også får sig en lang snak med butiksekspedienten, og at kvinden i digtsamlingen krakelerer, når hun kommer hjem. Genkendelse, erkendelse, håb og meget andet kan findes i bøgernes verden.
Noget i nærheden
Hvordan vender vi ensomheden ryggen? Biblioteket kan være et sted at starte. Mange biblioteker tilbyder guidet fælleslæsning. Her læser en bibliotekar en novelle og et digt højt. Efterfølgende er der god tid til en snak om de tanker, teksterne har sat i gang. Her er ingen forventning om aktiv deltagelse og ingen forberedelse. Man byder ind, hvis man har lyst.
Andre biblioteker tilbyder læsekredse – nogle af dem også digitale. Flere steder findes der også litteratur-gåture med en bibliotekar som guide. Denne byder på højtlæsningspauser undervejs under åben himmel.
Man er altid velkommen til at ringe til eller besøge sit lokale bibliotek for at høre om mulighederne her.