Planlæg dit besøg på Årslev Bibliotek
Vi glæder os til at få besøg af dig. Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg på Årslev Bibliotek.
Åbningstider
Biblioteket har åbnet alle ugens dage – se kontakt og åbningstider her.
Vær opmærksom på lukkedage.
Ankomst
- Adressen: Kirkevej 14, 5792 Årslev
- Biblioteket har én indgang. Døren er 90 cm bred.
- Der er parkering ved døren, også 2 markerede handicappladser.
- Der er ubegrænset og fri parkering. Bag Årslev Bibliotek ved boldbanen er der 2 ladestationer.
- Ankommer du med offentlig transport er der bus lige til døren. Hvis du ankommer med toget er der 2 km.
- Ved udgang skal man trykke på døråbnerknappen, som er til højre for døren og på karmen lidt før døren.
Adgang
- Indgangsdøren åbner automatisk i betjent tid. Bemærk døren åbner udad.
- Umiddelbart efter indgangsdøren møder man et trin på 4 cm, der er en sliske.
- Ved indgangen er der monteret elektronisk gate som måler 105 cm i bredden.
- I selvbetjent tid skal du anvende dit Sundhedskort for at åbne døren, kortlæseren er placeret 122 cm i højden.
Toiletter
- Der findes 1 toilet som også er handicapegnet. Døren åbner ikke automatisk. Der er god plads til en kørestol, døren er 91 cm bred.
- Der er pusleplads på toilettet.
Biblioteksrummet
- Mellemrummet mellem vores reoler er 104 cm.
- Der er 90 cm mellem en væg og en reol på vej ud mod toilettet.
- Gulvene har en fast belægning, dog er der en hældning enkelte steder i biblioteksrummet.
- Udlåns- og afleveringsautomat har hæve-sænke funktion.
- Vi har pc’er i almindelig siddehøjde, samt pc’er til stående brug ved voksenbiblioteket.
- Førerhunde og servicehunde, der ledsages af deres ejer, er velkomne på biblioteket.
- Der er siddemuligheder i biblioteksrummet. Der findes sofaer og stole med og uden armlæn.
- I dagtimerne og om aftenen, er det muligt at benytte biblioteket som studierum. I voksenafdelingen finder man borde og stole i en højde, der egner sig til at sidde og skrive, alene eller i grupper. Når det er godt vejr, er det muligt at slå sig ned i bibliotekets have. Som folkebibliotek der favner alle målgrupper, kan vi dog ikke garantere lydniveauet, især ved besøg fra familier, skoleklasser, institutioner eller samtidig med bibliotekets arrangementer.
- Mad og drikke må indtages ved det runde bord i børnebiblioteket, det runde bord ved aviserne og i det orange rum/mødelokale.
- Indgangen til orange rum/mødelokalet og børnebiblioteket er 82 cm bred.
Arrangementer
- Arrangementer foregår i stueplan, enkelte stole har armlæn.
- Besøg af de mindste
- Der er mulighed for at stille barnevognen i mellemgangen tæt ved indgangen.
- Overtøj kan hænges på stumtjenere som står placeret rundt i biblioteksrummet.
- Der er pusleplads på toilettet.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden og skabe lige adgang til vores biblioteker. Du er altid velkommen til at kontakte os og personalet er altid klar til at hjælpe i den betjente tid.