Signe Høg, Provst i Midtfyn Provsti
Musik

Månedens Sang med provst Signe Høg

Tid
18:30 - 20:00
Sted
Ringe Bibliotek
Algade 40,
5750 Ringe
Kom og syng med når provst for Midtfyn Provsti, Signe Høg, vælger sange fra Højskolesangbogen under temaet dannelse.

Med udgangspunkt i sine egne påvirkninger vil Signe Høg denne aften lade os tænke med på, hvad der former og danner os. Med en påstand om, at nogle sange og salmer åbner livet, sætter noget på plads i os og giver os stemme til at forundres og glædes, vil Signe med eksempler fra sit eget liv, præsentere et udvalg af sange, vi skal synge sammen. Det bliver særligt med sange, der har ført hende ind i et efterhånden bevidst forhold til den danske kultur, hvor kristendommen naturligvis spiller en afgørende rolle for en præstedatter, der siden selv blev præst og provst.  

Så syng med, når vi dykker ned i Højskolesangbogen og sporer de sange, der har formet os.

Sangfællesskaber er en aktivitet for alle, der holder af at synge. Vi synger sammen, fordi det skaber glæde og fællesskab. Sangfællesskabet er et forum, hvor folk kommer for at synge fællessang uanset alder, etnicitet m.m. - der er plads til alle. Sangfællesskabet ledes af frivillige sangledere og er noget andet end et kor. I et sangfællesskab er fællesskabet det vigtigste, og det fællesskab opstår bl.a. igennem sang. Der er ikke optagelsesprøve for sangerne, og man skal ikke kunne noder eller have erfaring med at synge for at komme. Vi glæder os til at synge sammen med dig!