Sprogsporet.dk

Bibliotekernes Sprogspor er bibliotekernes fælles indsats, som støtter sproglig udvikling og tidlige læsefærdigheder. Indsatsen er en del af centralbibliotekernes temaspor Glæden ved sprog, litteratur og læsning.

Målgruppen for Sprogsporet er børn i alderen 0-6 år.

Koncepter og indhold henvender sig til alle de voksne, som er omkring barnet. Private og professionelle. Dermed understøttes et praksisfælleskab, som skaber sammenhæng og værdi for barnet.

Målet er at støtte arbejdet med sprog ved at levere færdigpakkede sprogstimuleringsforløb, viden og materialer til fagpersoner og familier i alle samfundslag.

Sprogsporet står på 3 grundpiller:

  • Kommunikation
  • Koncepter
  • Kompetenceudvikling

Tilbuddene samles her på den fælles hjemmeside sprogsporet.dk for både professionelle og forældre. Hermed samler og styrker vi en lang række tiltag.