Bælgfrugternes dag
10. februar er den internationale fejringsdag for bælgfrugter, og vi har udvalgt en række kogebøger med de proteinrige grøntsager i fokus.
Af Nikolaj Deleuran
Fava, lima, grønærter, kikærter, mung, kidney - kær bælg har mange navne, og der findes et utal af bælgfrugter for enhver smag. Bælgfrugter har udover et stort proteinindhold også et endnu større potentiale i dit køkken og madlavning, og kan næsten bruges til alt - kun fantasien sætter grænser!
Hvert år d. 10. februar fejrer FN bælgfrugternes dag, og det gør vi også på bibliotekerne. For bælgfrugter bygger ikke kun bro til en mere kødfattig madplan, men også større variation i din hverdag.
Vi har udvalgt en række kogebøger fra samlingen, der kan inspirere dig til at få flere bælgfrugter på din tallerken morgen, middag og aften - samt dessert.