Læsekredsen Bibliotekets Venner, Årslev

Læsekredsen Bibliotekets Venner, Årslev

Tid
15:00 - 17:00
Sted
Årslev Bibliotek
Kirkevej 14,
5792 Årslev
Årslev Bibliotek
Du er velkommen i Bibliotekets Venners læsekreds i Årslev. Læsekredsen mødes næste gang d. 1. september, 6. oktober og 3. november.

Kunne det være noget for dig at komme med i en læsekreds? Bibliotekets Venners læsekreds er åben for tilmeldinger og også for dig, der gerne vil komme og snuse til tilbuddet uden bindinger.

I efterårssæsonen læser læsekredsen følgende bøger:

1.september : Maggie O’Farrell: Hamnet (2020)

Beskrives som en fiktiv historisk roman om Shakespeares eneste søn, Hamnet, der dør som 11-årig. Et indlevende portræt af en dreng og hans mor; en stor roman om kærlighed og tab, smukt og sørgeligt fortalt med en let og tidløs stemme.

6.oktober: Bernhard Schlink: Barnebarnet (2024)

’Barnebarnet’ handler om Kaspar og Birgit, der flygter fra Østtyskland i kærlighedens og frihedens tegn, og de konsekvenser det får for deres liv og deres efterkommere.

3.november: Peder Frederik Jensen: Rans vilje (2023)

Romanen beskrives som en stærk historisk roman, der skildrer overlevelse, menneskelig vilje og omsorg i kølvandet på stormfloden på Lolland i efteråret 1872. Den er skrevet i en usentimental og barsk stil.


Alle er velkomne i læsekredsen. Vil man høre nærmere om klubbens møder, kan man henvende sig på telefon til Susanne Jakobsgaard (60902110) eller Birgit Hartung ( 42804688 )

Vel mødt til enhver læsehest ... eller bogelsker ... eller bare nysgerrige sjæl.