Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Leah har helt styr på beatet, når hun spiller på trommer i sit pigeband. Leah er biseksuel, men det er det kun Leah og hendes mor der ved. Leah må sande, at det ikke er helt nemt at holde takten, når man er ved at udvikle et crush på en veninde. For 14-16-årige

Beskrivelse

Leah er en pige med begge ben på jorden og sine meningers mod. High school nærmer sig sin afslutning og vennerne er optaget af, hvilket universitet de bliver optaget på og den betydning det får for deres venskaber og kæresteforhold. Da to af Leahs veninder bliver uvenner går det op for Leah, at hun måske er ved at forelske sig i den ene, men er følelserne gengældt og hvordan skal hun nogensinde finde ud af det? Og hvad skal hun stille op med Garreth, der bliver ved med at flirte helt åbenlyst? "Leah på offbeatet" er en selvstændig fortsættelse til den internationale bestseller Simon vs. verdens forventninger

Vurdering

En humoristisk historie om at være ung, biseksuel og usikker på, hvordan omgivelserne vil reagere hvis man springer ud. Det er en fin historie, som aldrig bliver uoverskuelig og håbløs i sine problemstillinger

Andre bøger om samme emne

Af samme forfatter kan anbefales Simon vs. verdens forventninger om at være homoseksuel og springe ud samt Fordelen ved hemmelige forelskelser om at være overvægtig og have det svært ved at turde vise sin forelskelse