Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Thisted Villadsen

Kort om bogen

Hallo. Jeg håber, nogen lytter. Sådan starter Frances' absolut yndlings podcast - og samtidig er det et helt central omdrejningspunkt i denne ungdomsroman. Bogen er til dig mellem 13 og 16 år, der gerne vil læse en sjov, rørende og eftertænksom roman

Beskrivelse

Frances har altid været en pligtopfyldende elev med ét mål, nemlig at komme på et af Englands bedste universiteter. Hun arbejder hårdt for at nå sit mål og tillader kun sig selv en enkelt adspredelse, nemlig at tegne illustrationer og lytte til podcasten "Universe City". Frances møder helt tilfældigt den generte Aled, som står bag podcasten og pludselig oplever hun ægte venskab og en helt ny frihed til at være sig selv

Vurdering

En virkelig god roman, der fanger hvad der rører sig blandt de unge i dag og giver stof til eftertanke. Her er helt centrale problemstillinger som fx venskaber, kampen for at finde sig selv, eksamensangst og internettets betydning for hvordan vi kommunikerer med hinanden

Andre bøger om samme emne

Der er ikke andre bøger hvor omdrejningspunktet er en podcast, men bogen her minder lidt om Rainbow Rowells Fangirl og Carry on hvor omdrejningspunktet er fanfiktion