Månedens Sang med Tyge Mortensen fra Rudme Grønne Nabofællesskaber

Billede af Tyge Mortensen.
Foto: Anni Norddahl
Forperson for Rudme Grønne Nabofællesskaber, Tyge Mortensen, vælger sange, der har naturens som tema.
Date
Tid
18:30 - 20:00
Adresse
Algade 40 1.
5750 Ringe
Bibliotek
Ringe Bibliotek

Kom og syng med, når februar måneds sangvælger, forperson for Rudme Grønne Nabofællesskab, vælger sanger under temaet 'Naturens sange'. Tyge præsenterer sig selv, og aftenen, således: 

"Jeg hedder Tyge Mortensen og bor i Rudme på Midtfyn, hvor min kone Karen og jeg i mange år har været en del af landsbyens fællesskab, bla. med grønne tiltag i regi af Rudme Grønne Nabofællesskaber. Jeg er desuden aktiv i bestyrelsen for den nationale grønne bevægelse Grønne Nabofællesskaber, som i efteråret 2025 blev hædret med både Kongeparrets Fællesskabspris, Nordisk Råds Miljøpris og Københavns Klimapris.

Grønne Nabofællesskaber er ved at udgive en ny sangbog med natur- og klimasange – og jeg inviterer denne aften til en sangaften om 'Naturens Sange', hvor vi undersøger, hvordan fællessang kan få både mennesker og verden til at gå i en grønnere retning."

Månedens Sang er en del af Sangfællesskab med Den fynske Sangskole, som biblioteket og sangskolen arrangerer i samarbejde. Vi mødes og synger sange fra Højskolesangbogen - og indimellem andre - og det er hyggeligt og uforpligtende og for alle der holder af at synge, uanset forudsætninger.

Kom og syng med!