Eventyrhuset af TJ Klune

Eventyrhuset - perfekt feel-good fantasy

22.12.21
En eventyrlig og fin fantasyroman, der udover at underholde og betage får sin læser til at stoppe op og tænke.

Det her er simpelthen noget af det mest betagende og hjertegribende, jeg længe har læst. 'Eventurhuset' er en charmerende og underfundig fortælling om (u)retfærdighed og sammenhold, om at finde den rette hylde og om at acceptere det anderledes.

I spidsen af romanens persongalleri har vi Linus Baker, der er sagsbehandler for Direktoratet for Kontrol med Magiske Yngre (DIKOMY), hvor hans primære opgave er at inspicere børnehjem for børn med magiske evner. Ud fra et udvalg af DIKOMYs slogans, kan man få en fornemmelse af deres generelle holdning til børn - og magiske børn i særdeleshed: ”Ser du noget? Så sig noget! Registrering hjælper alle””Vi er lykkeligst, når vi lytter til dem, der bestemmer””Et stille barn er et sundt barn””Hvem har brug for magi, når man har sin egen fantasi”.

Linus er en lettere overvægtig og beige-grå mand i 40’erne, der går meget samvittighedsfuldt op i sit arbejde og bor sammen med sin kat. Hans dage er gudsjammerligt ens Hans livs vej synes allerede udstukket, lige indtil han bliver sendt til øen Marsyas, hvor der befinder sig en gruppe af særligt farlige børn. Fra det øjeblik, han sætter sin fod på øens grund, er hans liv forandret for evigt.

Når man kommer i gang med bogen, kan man nærmest ikke undgå at bemærke, at historien er en klokkeklar allegori over nutidens samfund, hvor visse folkeslag har svært ved at acceptere hinanden og mest fokuserer på uligheder i stedet for på ligheder og det vigtigste af alt; at vi alle er levende væsener, der udspringer af det samme.

Det er dog også blot en eventyrlig og virkelig fin fantasyroman, der udover at underholde og betage får sin læser til at stoppe op og tænke en tanke eller to. Persongalleriet er enestående og så godt sammensat og beskrevet, at man kommer til at leve sig ind midt i flokken af børn med uomtvistelige evner til at gøre ondt - men som alle andre væsener også i besiddelse af muligheden for at gøre godt. Her efter endt læsning griber jeg mig i at savne deres selskab.

Bogen kan læses af alle dem, der læser Harry Potter og deslige, den henvender sig til såvel børn som voksne og er ret genialt skrevet, så den kan forstås på flere planer. Jeg kan næsten ikke anbefale den nok, den skal bare læses og opleves. Lydbogsudgaven giver den lige et ekstra twist, da den er særdeles fremragende indlæst af Lars Thiesgaard.

Anmeldelse skrevet af Britta Voergaard Poulsen for Litteratursiden